Problemformulering
Forklar opkomsten af det antikke bystatsamfund og drøft den enkelte borger's position i dette samfund.
Indledning
Jeg vil indlede med at afdække samfundet, menneskets natur og synet på det individuelle individ før opkomsten af bystatsamfundet.
Dette trin er nødvendigt for at forstå baggrunden for bystatsamfundet og dets faktiske betydning for borgeren. Herefter vil jeg beskrive, hvordan bystatsamfundet udviklede sig og hvorfor det opstod.
Dette er relevant for at erhverve en bedre forståelse af samfundets karakter på den tid og forstå, hvordan det kan have påvirket magthavernes og den almindelige borgers forståelse af fællesskabet.
Jeg vil sammenligne bystatsamfundet med det samfund, der eksisterede før dette, for at drøfte, om mulighederne for individet at ændre sin situation har ændret sig mellem de to samfundsformer.
Mit fokus vil primært være på det græske bystatsamfund, men jeg vil også inddrage det romerske, som deler visse ligheder med det græske, og udføre en perspektivering mellem de to samfund.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Tiden Før Bystatssamfundet
Hvordan/hvorfor Opstod Det Græskantikke Bystatssamfund
Forskellen På Bystatssamfundet Og Samfundet Før
Perspektivering
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvordan/hvorfor opstod den græskantikke bystat?
I Ionien opstod omkring 800 f.v.t. en banebrydende statsform kaldet polis, som i løbet af 700-tallet bredte sig til hele det græske område. Begrebet "polis" betegner både "by" og "stat", hvilket udgør en bystat.
Den kan defineres som en autonom enhed – et politisk fællesskab bestående af voksne mandlige borgere. Til at belyse polis' oprindelse har vi tre forskellige typer kilder til rådighed:
(1) Et etymologisk studie af beslægtede ord i andre indoeuropæiske sprog. (2) Litterære og epigrafiske kilder fra det 8. til det 6. århundrede. (3) De fysiske spor af tidlige bosættelser.
En etymologisk undersøgelse af ordet "polis" indikerer, at dets oprindelige betydning hverken var "by" eller "stat", men snarere "borg".
Sammenligning med andre indoeuropæiske sprog viser, at det græske ord "polis" er beslægtet med oldindisk "púr", litauisk "pilìs" og lettisk "pils".
I alle tre sprog refererer det oprindelige ord til en "borg", men oldindisk "púr" udviklede sig senere til at betyde "by". Således kan vi antage, at "polis" oprindeligt betød "borg".
Denne antagelse støttes også af vores tidligste skriftlige kilder, hvor "polis" nogle gange bruges synonymt med "akropolis" i betydningen "borg".
Det er væsentligt at fremhæve, at kilden er en historiker og filolog, som har en sproglig tilgang til forståelsen af det pågældende sprog i en historisk kontekst.
Skriv et svar