Brødrene | Analyserende artikel | Analyse

Indledning
Som børn var vores alles drøm at have en dobbeltgænger eller en tvilling. I nogle religioner tror man endda på, at sjælen under trancetilstande kan forlade kroppen og vise sig for andre. Herfra kommer troen på, at sjælen kan gå ind i et menneskes spejlbillede, eller portræt, og på den måde få et selvstændigt liv.

Det er det motiv som noveller som Skyggen, skrevet af H.C. Andersen og Selv-citation af B. S. Ingemann beskæftiger sig med, og det er netop tematikker som disse Charlotte Weitze behandler i sin novelle ”Brødrene” fra novellesamlingen det hvide kvarter (2011)

Uddrag
I ”Brødrene” møder vi to personer, der er fuldkommen ens, men på en og samme tid også er fuldkommen forskellige. De to brødre forelsker sig i den samme kvinde, og det ender ud i et barn, som en af brødrene er far til.

Frodes far var patriot, og før han blev sendt i koncentrationslejer, var han ”patriot og roede kvarterets jøder til Øresund”(s. 68), ved dette citat får vi et indblik i, hvordan faderen var som person før han blev sendt i kz-lejr. Han bestemmer sig for, at de skal adoptere en tysk dreng, men det ender ikke helt, som deres far havde forventet.

Fortællingens genre er en episk novelle. Det kan man se ved, at det er en kort fortælling, der starter in medias res, med en prominent konflikt, og en brat slutning.

I novellen bliver der gjort brug af en tredjepersonsfortæller. Fortælleren er implicit, men den er dog personbunden, hvilket vil sige, at vi har adgang til en af personernes bevidsthed. I dette tilfælde er det Frodes.

Vi har Frodes synsvinkel igennem hele novellen ”om aftenen fik mor ordre på at putte Frode og Adolf under samme dyne.

Frode havde aldrig ligget så tæt på nogen og følte sig mast. Adolf faldt hurtigt i søvn” (s 72). Da vi har Frodes synsvinkel, får vi ikke hele historien med, men vi kommer kun ind i hvad Frode tænker, og hvordan han synes, at de individuelle forhold er.

I novellen er der et opbrudt handlingsforløb, hvilket vil sige, at vi springer i tiden, eksempelvis med flashbacks, som forekommer ofte i denne novelle. Der bliver også brugt flere typiske fortællerkneb, eksempelvis starter den i in medias res, ”Frode dukker sig bag en skraldespand” (side 64).

Det betyder, at vi starter i midten af historien, og det sætter et hurtigere tempo i teksten, end hvis den havde startet med en præsentation af eksempelvis miljøet.