Indledning
I denne opgave, vil jeg lave en analyse og fortolkning, af folkeeventyret, “Den lille rødhætte”, med inddragelse af de typiske træk
der knytter sig til folkeeventyret. Derudover vil jeg lave en perspektivering, og drage paralleller til datidens samfund.
“Den lille Rødhætte” er et eventyr fra 1812, og er skrevet ned af Brødrene Grimm. Den er en fortælling, der er blevet modificeret og omskrevet utallige gange, for at få den til at passe til samtiden, bl.a. grundet moral og verdenssyn.
Brødrene Grimm består af de to brødre Jacob og Wilhelm Grimm, som var to tyske sprog- og litteraturforskere, der indsamlede folkeeventyr omkring 1800-tallet.
“Den lille Rødhætte” er et folkeeventyr, og er derfor under den episke genrer.
Folkeeventyrene blev samtidig med, at de blev brugt til underholdning, anvendt til belæring om
hvordan man klarer overgange og udfordringer i livet. Derudover går den under undergenren trylleeventyr, som er kendetegnet ved, at være befolket af overnaturlige væsner, med overnaturlige hændelser
som ikke ville kunne lade sig gøre, i vores verden. I “Den lille Rødhætte”, bliver der også gjort brug af det overnaturlige miljø, da vi i eventyret bl.a. møder en talende ulv, og at Rødhætte og bedstemoderen overlever at blive ædt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hele eventyret følger en kronologisk handling, hvor vi følger Rødhættes tur til bedstemoderen, gennem hele fortællingen.
Dog er der lige i slutningen hvor der står: “Man fortæller også, at da Rødhætte en anden gang…” (s. 2 l. 35). Her bliver der gjort brug af flashforward, altså der bliver sprunget frem i tiden.
Handlingen går fra at foregå i bedstemoderens hus, til at man springer frem, hvor der bliver givet et eksempel med, at Rødhætte har lært af sin oplevelse.
I eventyret “Den lille Rødhætte”, bliver der i høj grad også gjort brug af de episke love, som den danske folkemindeforsker Axel Olrik opstillede i 1908. Disse “love” var nogle træk de fleste eventyr fulgte.
Den første er modsætningsloven som siger, at hvis to personer optræder samtidig i eventyret, er de for det meste modsætninger. Dette kan ses som at være Rødhætte og Ulven der er hinandens modsætninger.
Rødhætte bliver set som et symbol for det gode og rene, mens ulven modsat er symbol for det onde og luskede. Rødhætte stoler på ulven, og er egentlig alt for godtroende. Ulven er så den snedige, som både lyver og snyder rødhætte, og endda dræber.
Der gøres også brug af gentagelsesloven, hvilket vil sige at noget bliver gentaget flere gange. Dette ses ved bl.a. når Rødhætte spørger tre gange til
hvorfor ”bedstemoren”, der i virkeligheden er ulven forklædt, har så store kropsdele. Der bliver sagt:
1. “Sikke lange ører du har, bedstemor”, sagde Rødhætte. “Det er for at jeg bedre kan høre, hvad du siger.”
2. “Og sikke store øjne du har, bedstemor.” – “Det er for at jeg bedre kan se dig”
3. “Men sikke store hænder du har, bedstemor.” – “Så kan jeg bedre holde på dig.”
4. “Men bedstemor, sikken en forfærdelig stor mund du har.”- “Det er for at jeg bedre kan æde dig,” sagde ulven, og i samme øjeblik sprang den ud af sengen og slugte den stakkels lille Rødhætte” (s. 2 l. 10).
Gentagelsesloven benyttes ofte for at understrege, hvor væsentlig den pågældende handling er, og derfor hvor stor betydning og vigtighed den har for historien.
Skriv et svar