Indholdsfortegnelse
1.Gennemgang af Bornholms geologiske udvikling
2. Gennemgang af udvalgte lokaliteter fra turen, ud fra hvad vi observerede og undersøgte (inddrag arbejdsspørgsmål, skitser, fotos), sammenholdt med lokalitetsbeskrivelsen i bogen (brug figurer og billeder)
3. Sammenknytning af 1) og 2) og redegør for lokaliteternes dannelsesmiljø og placer lokaliteterne i den geologiske tidsskala.
4) Hvordan har bjergartsforekomsterne på lokaliteterne været udnyttet? – enten på selve lokaliteten eller andre steder med tilsvarende bjergarter.
5) Metoder
- A) Hvad er aktualitetsprincippet?
- B) Giv eksempler på hvordan du i felten har erhvervet dig viden om forskellige bjergarter, aflejringer, dannelsesmiljøer etc.
- C) Hvordan vil du overordnet karakterisere de metoder du har anvendt?

Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
A) Bornholms geologiske udvikling tog sin begyndelse for omkring 1,7 milliarder år siden under prækambrium-æraen, også kendt som Jordens urtid.

På dette tidspunkt var Bornholm en del af et kontinentsområde, der strakte sig over områder som Sverige, Norge, Finland og andre. Dette område var udsat for betydelig tektonisk aktivitet, som skabte en række geologiske forandringer.

Den tidlige tektoniske aktivitet resulterede i dannelse af en underskydningszone langs den sydvestlige rand af dette kontinentsområde.

Undersøgelser af bjergarters struktur og lagdeling afslører, at Bornholms ældste bjergarter blev dannet for cirka 1,65 milliarder år siden i to separate episoder.

Først blev granitisk magma dannet, som trængte ned i jordskorpen og gav anledning til dannelse af ny kontinentskorpe samt vulkanske øbuer, der konstant var under omdannelse. Dette resulterede i ophobning af sedimentære aflejringer i området.

Senere blev den granitiske kontinentskorpe, de vulkanske bjergarter og sedimentaflejringerne sammenpresset og foldet som følge af vedvarende tektonisk aktivitet, hvilket skabte en imponerende bjergkæde.

For omkring 1,4 milliarder år siden blev området ramt af spændingsudløsninger, der skabte brud i undergrunden, ofte i form af jordskælv. Dette muliggjorde intrusion af magmatiske granitter i disse revner, som senere blev til de yngre granitformationer.

For omkring 400 millioner år siden stødte Nordamerikanske og Europæiske kontinentplader sammen, hvilket gav anledning til dannelse af Tornquistzonen.

Dette førte også til opståen af forkastninger i undergrunden, hvilket hævede Nordeuropa, herunder Bornholm. Denne periode markerede også dannelse af Kaledoniske bjergkædefoldning.

Cirka 200 millioner år siden begyndte opsplitningen af det tidligere superkontinent Pangæa som følge af pladetektoniske bevægelser. På Bornholm resulterede dette i havaflejringer, og øen befandt sig på kanten af kontinentet, undertiden oversvømmet af havet.

For omkring 70 millioner år siden blev Bornholm hævet langs Tornquistzonen på grund af pladetektonisk aktivitet. Den nordlige del af øen oplevede den største opstigning og blev efterfølgende påvirket af erosionsprocesser.

I kvartærtiden, en af de nyere perioder på den geologiske tidskala, var Bornholm præget af istider og istidsaflejringer. Nordbornholm gennemgik de mest markante ændringer, da det var det højeste område.

Tydelige beviser på istider kan stadig ses i form af skurestriber, runde klippeformationer og seglformede brud flere steder på Nordbornholm.