Indledning
Ønsket om at slå ihjel for at gøre sin far glad, vokser i den 11-årige dreng. Faren der sover med datteren på sofaen.
En skytsengel der skal hjælpe ham på vej. Alt dette er en almindelig del i den naive 11-åriges dagligdag, i Erling Jepsens roman ”kunsten at græde i kor”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ud af til får man først en fornemmelse af at hjemmet er idyllisk, men man finder hurtigt ud af at der bag facaden er en helt andet stemning i hjemmet.
Der er tale om underklasse/middel klasse miljø, fordi at familien er de sidste til at få TV, og moren har ikke et arbejde. Derudover kræver faren penge af jeg-fortælleren:
- Jeg syn’s du skulle gi’ halvdelen af de penge til far, siger hun.
- Aldrig i livet, siger jeg.
- Hvorfor skulle jeg det?
- Fordi han hjalp dig med at plukke, da der var tørke, siger hun. Det forventer han!"
Igennem bogen følger vi magtfordelingen mellem faren og resten af familien. Alt handler om faren, og resten af familien har derfor hver deres rolle for at gøre faren glad.
Når faren er er ked af det, er det Sannes rolle at trøste ham på sofaen. Moren står for alt det huslige i hjemmet, og hun fremstår derfor som farens slave.
Jeg-fortællerens har den vigtigste opgave, nemlig at sørge for at faren føler sig anerkendt og bliver respekteret.
Når faren ikke er for sin vilje, ter han sig som et lille barn og river trøjen i stykker og ruller rundt på gulvet.
Skriv et svar