Indledning
Børnearbejde, som vi kender det i nutidens samfund, er ikke tæt på at være det som det var i 1870-1914, nærmere kendt som industrialisering perioden.
Børn skulle allerede i en ung alder påtage sig en voksenrolle, ved at tage et arbejde tidligt, for at medvirke til at brødføde familien.
Hvorimod unge i dag har fritid og nogle har endda valgt at tage et fritidsjob, trods det ikke er et overlevelseskriterium i dagens Danmark - i dag, når unge har et fritidsjob, er det primært pga. eget behov, dvs. luksusvarer, da ens forældre forsørger en med de mest nødvendige ting, såsom et sted at bo, mad mv.
Hvor man i industrialiseringsperioden, 1870-1914, arbejdede allerede fra 4 års alderen for at brødføde familien og have et tag over hovedet.
Derudover er arbejdsforholdene meget anderledes i dag ift. dengang. Dette bliver illustreret i to billedanalyser - “Børnearbejderne på Obels Plads i Aalborg”.
Fotografiet er et dokumentarisk gruppeportræt, taget af Tromholt i 1897. Den anden analyse er lavet af maleriet “Det Hirschsprungske familiebillede” fra 1881, der er malet af den Norsk-danske maler, P.S. Krøyer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med hensyn til deres tøjet er de alle klædt formelt på, hvor kvinden og pigen begge bærer kjoler, imens drengene har noget på som tilnærmelsesvis minder om et jakkesæt, og manden bærer tilsvarende et fint jakkesæt i sort.
Deres tøj er med til at indikerer familiens sociale status, hvor tøjet konnoterer en bedre stilling, hvor de kunne formodes at tilhøre overklassen.
Kigger vi på de non-verbale tegn kan man se på datteren at hun har et direkte blik mens hun smiler og strikker.
Dette indikerer at hun, formentligt, er den på billedet, som nyder sit arbejde ift. de andre børn. Der imens fremstår det at moren sidder og har øjne på det, som datteren laver.
Det kan forventes moren skal godkende hendes arbejde, da hun også selv er strikker - derimod kan det også forstås ved, moren betragter datterens arbejde, fordi det at strikke er en husmor ting, og moderen derfor er stolt af at hendes datter går i hendes fodspor, som er typisk for århundredet.
Vedrørende manden, ser han afsindigt seriøs og ambitiøs ud, både i sin mimik, hans positur og ikke mindst tøjet.
Manden udviser en form for styrke og selvtillid med hans stærke kropspositur og indikerer til en vis grad, at han er familiens overhoved.
Vedrørende de fire unge drenge, kan der tydes en forskel i alderen blandt dem. Den ene, formodentligt den ældste, er placeret i midten af billedet, hvor han ligesom manden sidder meget ambitiøs, med rank holdning, og meget seriøsitet i hans mimik, imens han sidder og læser avisen, ligesom en rigtig voksen vil gøre i denne tid.
Ligesom datteren, der efterligner moderen og går i hendes fodspor, tyder det på at den ældste søn påtager sig samme rolle som faderen, ved at imitere faren og hans gøren.
Ved siden af faren står, det vi formoder er den næst ældste af drengene, og kigger faren over skulderen.
Han er ikke nær så voksen som den ældste, men er på grænsen til at blive en rigtig voksen, hvilket fremstår i nysgerrigheden i hans ansigtsudtryk, når han står og prøver at være ligesom hans far.
De to drenge ude til venstre, kan formodes værende de yngste to af de fire sønner. Det fremstår i deres mimik at de ikke er nær så ambitiøse, i forhold til både deres kropsholdning og gøremål på billedet, og derfor stadig små voksne, men på hver deres måde.
Man kan herudfra se en tydelig sammenligning af begge billeder. Selvom det ene er et fiktivt billede og det andet er faktuelt, og på trods af forskellen i de sociale klasser som billederne også viser - udviser begge billeder stadig samme besked;
nemlig at børn, i denne periode, blot er små voksne. Billederne viser også, at på trods af de forskellige klasser, blev børnene stadig set af hele samfundet som små voksne som, der allerede fra en tidlig alder, blev stillet krav til.
Dog var der blot forskel på kravene og arbejdsformerne, men børnene arbejdede stadig ligesom deres forældre.
Den ene arbejdsform ses som decideret børnearbejde, portrætteret i Tromholts fotografi, og i maleriet ses der en form for forventning om at børnene bliver som forældrene og påtager sig samme rolle eller arbejde som forældrene, endda i selvsamme unge alder som børnene fra Tromholts fotografi.
På billedet ses det tydeligt at børnene ikke er børn, på samme måde som vi kender børn i dag, hvilket også afspejler de arbejdsforhold der var dengang, som er en modpol både til de arbejdsforhold, vi har i dag, men også til de økonomiske aspekter i det 20-århundrede.
Skriv et svar