Indholdsfortegnelse
1 Indledning 3
1.1 Motivation af emnet 3
1.2 Fokus og problemformulering 3
1.3 Disposition, materialer og metode 3

2 Redegørelse 4

3 Analyse 5
3.1 Analyse af ”Landskab med stente, Møn” 5
3.1 a Andre malerier fra samme periode 6
3.2 Analyse af bønders vilkår 6
3.2 a Om opgavens historiske kilder om bønder 6
3.2 b Analyse af ”En væverfamilies liv” 7
3.2 c Analyse og fortolkning af statistik fra samtiden 8

4 Vurdering 9

5 Konklusion 10

6 Litteraturliste 11-13
6.1 Primær litteratur 11
6.2 Sekundær litteratur 11

7 Bilag 13-16

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I dette afsnit vil der blive redegjort for romantikkens overordnede kulturstrømninger, samt dens oprindelse og livet som bonde i samtiden.

Romantikken varede bredt set fra 1800 til 1870. Da perioden netop var af en vis længde, må det stå klart, at hverken samfundet, kunst eller tankestrømninger var statiske gennem årene.

Ligesom andre historiske perioder var samtiden dynamisk, både fra et økonomisk og litterært perspektiv.

Før Romantikken lå Oplysningstiden. Denne tid var defineret ved kritisk tænkning samt dyrkelse af naturvidenskaben3.

Alt skulle give mening og bunde i logik. Romantikken startede som en reaktion på årtier med fornuft i højsædet; nu var det tid til at dyrke livets flottere sider, såsom idyl, traditionsrig historie, storslået natur og følelser.

Livet skulle forskønnes, så netop kærlighed og idyl blev populære emner at udforske. Universalromantikken var født. Men 1800-tallet skulle vise sig at begynde dårligt for Danmark.

Slaget ved Rheden, bombardementet af København i 1807, inflation og statsbankerotten i 1813, samt tabet af Norge fandt alt sammen sted indenfor de første 14 år af det nye århundrede4. Danmarks fremtid forekom usikker.

Nu blomstrede nationalromantikken op. Netop pga. Napoleons forsøg på at overtage store dele af Europa, blev man mere nationalorienteret.

Det gjaldt om at definere, hvad det ville sige at være dansk, så man kunne værne om disse særlige værdier. Fra kunstnernes side blev danskhed et varmt emne.

Dansk natur, historie, tradition, sprog m.v. blev talt til skyerne - og ligeledes fremstillet sådan i kunsten. Man hyldede alt, der var dansk.

Elementer fra universalromantikken, såsom harmoni og fredsommelighed, blev også bragt på banen, men denne gang i samspil med en stærk nationalfølelse.

Netop her var bonden det perfekte motiv; han boede i gamle landsbysamfund, omringet af smuk, dansk natur.

Han talte det danske sprog, og hædrede gamle, danske traditioner. Sådan så storbyens kunstnere livet på landet5.

Nationalromantikken var på sit højeste fra 1807 til midten af 1820’erne. Pga. skoleloven fra 18146 blev børn landet over undervist i regning, men i lige så høj grad lærte de dansk, samt dansk historie og religion.

Denne nationale oplæring i dansk kultur var med til at skabe den nationalfølelse, som kendetegner perioden.

At børn på landet fik bredere mulighed for skolegang, var ganske nyt. Det blev først lovpligtigt at sende sine børn i skole i 1814.

Men selvom skolegang nu blev vidt tilgængeligt, var der stor geografisk forskel på kvaliteten af undervisningen.