Indledning
Racisme er et af de mest omdiskuterede emner, der bliver ved med at gå igen, helt tilbage fra 1963,
hvor Martin Luther King var med til at ændre den amerikanske historie..Han havde en drøm om et USA blev en forenet befolkning
en drøm om at hvide og sorte amerikanere engang ville leve sammen i harmoni og uden at se på hudfarve
der overhovedet ikke skulle have nogen betydning – Men lykkedes det? Racisme har altid været der, og vil muligvis aldrig have en ende.
I debatindlægget ”Black lives ønsker apartheid”, der er skrevet af Pia Kjærsgaard, og trykt i sn.dk (Sjællandske nyheder) d. 20. juni 2020
bliver der lagt fokus på, at BLM’s metoder er et kæmpemæssigt selvmål. I debatindlægget belyser Pia Kjærsgaard
at Bwalya Sørensen (formand for BLM), måde at håndgribe tingene på er absurd (afsnit 4, linje 21-27), og hendes hensigt er at vi får øjnene op for, at BLM’s metoder ikke bidrager til forståelse og tolerance
men tværtimod splittelse og had. Debatindlægget tilhører opinionsgenren, og giver udtryk for Pia Kjærsgaards subjektive holdninger.
Indholdsfortegnelse
Ugeopgave om argumentation og retorik 2
Opgave 1) Analyse af debatindlæg
Black Lives Matter’s metoder er direkte selvmål
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Pia Kjærsgaard vil gerne overbevise modtageren om, at Bwalya Sørensen og BML’s måde at agere på, er helt ved siden af, og anvender derfor årsagsargumenter
f.eks. når hun pointerer, at det ikke alene er udansk og intolerant, men også er et kæmpemæssigt selvmål. ”Det er ikke metoder
der bidrager til forståelse og tolerance, men udelukkende til splittelse og had. Måske findes racisterne helt andre steder – f.eks. blandt de indvandrergrupper
der i øjeblikket leverer gadekampe i Gellerupparken? Deres had kan også ses som udtryk for racisme. Hvis den erkendelse mangler, så er kampen en blindgyde”. (afsnit 9, linje 51-55).
Som afrunding kommer hun ind på, at man måske burde tage et kig på Martin Luther king igen, da der her var tale om tolerence, og at det var en meget bedre måde at håndtere racisme på. (afsnit 10, linje 56-58).
Ser man på tekstens indhold, er det tydeligt, at flere af ordene har noget med racisme at gøre (hvide, udanske, sorte amerikanere, race, kulturel baggrund), de indgår i et sematisk felt, som er negativt ladende.
Stillejeti debatindlægget er med til at formidle Pia Kjærsgaard holdning og kritik til Bwalya Sørensen og BML, som hun mener er ansvarlig.
Stillejet består af lange sætninger, lange ord og en en smule fremmedord, og kendetegnes derfor som værende ”høj stil”.
Der gøres hverken brug af talesprog eller bandeord, selvom Pia lægger kraft på sine udtalelser, og bruger stærke ord som ”absurd” og ”grotesk”.
Skriv et svar