Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1. Angiv oxygenholdige funktionelle grupper i carminsyre, vist i figur 1.
2. Vis, at måleresultaterne, vist i figur 2, er i overensstemmelse med Lambert-Beers lov.
3. Beregn indholdet af carminsyre i et bolsje. Resultatet skal angives i mg.
4. Forklar, hvordan restriktionsenzymet er anvendt i metoden, der er vist i figur 3.
5. Diskuter, hvilken betydning det kan have for produktionen af carminsyre, at generne indsættes i introns i gærcellernes kromosomer.

Opgave 2
1. Beregn, hvor mange hele genstande kvinden som minimum har indtaget, idet det antages, at 60 % af kropsmassen hos kvinder udgøres af væske.
2. Beskriv, hvordan det på figur 1 viste STR-locus kan opformeres ved hjælp af PCR.
3. Forklar, hvordan man ved hjælp af gelelektroforesen kan se om en person er homozygotisk eller heterozygotisk i et STR-locus.
4. Angiv, hvem der er den sandsynlige gerningsmand ud fra figur 3, og argumentér for, hvorfor man bør analysere flere end 3 STR-loci i en kriminalsag.
5. Vurder om indtagelse af flunitrazepam kan være årsag til kvindens død. Inddrag figur 4.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Angiv oxygenholdige funktionelle grupper i carminsyre, vist i figur 1.
I carminsyren er der 12 funktionelle grupper der indeholder oxygen. De følgende oxygenholdige funktionelle grupper ses herunder indtegnet på figur 1:

Otte Hydroxygrupper - markeret med rød
- Dette ses ved at der er 8 OH-grupper bundet til carbonatomer

En carboxylgruppe - markeret med grøn
- Dette ses ved at COOH er bundet til et carbonatom

En ether i glucose ringen - markeret med gul
- Dette ses ved de to carbonatomer begge er bundet til det samme oxygenatom

To carbonylgrupper - markeret med blå
- Dette ses ved de to carbonatomer, der er dobbeltbundet til et oxygenatom

---

4. Forklar, hvordan restriktionsenzymet er anvendt i metoden, der er vist i figur 3.
I figur 3 bliver restriktionsenzymet brugt til at klippe plasmidet åbent og kløve enderne på generne, samt kløve generne ud af plasmidet til sidst i processen.

Restriktionsenzymer er en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNA-sekvens, og derefter kløve DNA’et.

På den måde kan man klippe små stykker af et DNA-molekyle ud fra en organisme og molekylet opdeles således i et antal mindre og veldefinerede stykker.

Efterfølgende kan man overføre arvemateriale til en anden organisme. DNA-stykket kan blive klippet over på forskellige måder. Hvordan dette sker, varierer for de forskellige restriktionsenzymer.

Typisk klipper restriktionsenzymet DNA-molekylet skævt ved en symmetrisk sekvens af baser. Det skæve, men symmetriske klip gør at de to ender indeholder hver sin enkeltstrengede sekvens med baser, der er komplimentære til hinanden.

Man kalder disse uparrede ender for sticky ends. Dette må også tilfældet her, da denne type af ender tillader indsættelse af et fremmed DNA-stykke i værtsgenomet.

Det frie DNA-stykke kan binde sig til et andet DNA-stykke, der er blevet klippet over af det samme restriktionsenzym og har den komplimentære basesekvens.

Det fremgår af trin a) i figur 3, hvordan plasmidet er blevet klippet over ved hjælp af restriktionsenzymet og at der ligeledes er anvendt restriktionsenzymer for at kløve enderne på generne.

På den måde passer plasmidets ender og genets ender sammen, så generne kan ligeres ind i plasmidet, som det ses i trin b).

En ligering er en kobling, der sker når enzymet ligase, katalyserer en kovalent sammenføjning af to substratmolekyler, sådan at der opstår en ny kemisk binding.