Samfundsfag A 2018 – Vejledende Opgavesæt 1 | Fællesdel

Opgavebeskrivelse
1a. På baggrund af tabel 1 skal du udarbejde et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem antal ledige og statsgælden i Danmark.
Hvilken sammenhæng mellem antal ledige og statsgælden i Danmark kan der udledes af regressionen?
Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.

1b. Hvad kan der af figur 1 og figur 2 udledes om ændringer i vælgernes tilslutning til partierne fra folketingsvalget i 2015 til meningsmålingen den 23. august 2017?
Besvarelsen skal understøttes af beregninger af statistisk usikkerhed, og du skal anvende viden om vælgeradfærd.

Uddrag
Den danske model, også kaldet Flexicurity-modellen, er en god og velfungerende model, der giver økonomisk sikkerhed og mobilitet. Den kræver dog også en stor mængde økonomiske ressourcer at drive og dermed en universel velfærdsmodel.

Målet er altid at have en positiv offentlig saldo, hvor indtægter er højere end udgifter. Den universale velfærdsmodel gør også at antal ledige har en stor effekt på statsgælden sammenlignet med lande som f.eks. USA, der har den residuale velfærdsmodel, da de sociale ydelser er højere i Danmark.

Altså er staten mere tilbøjelig til at forøge deres statsgæld grundet ledighed, som vi også kan se i den lineære regression. Man kan nemlig aflæse en a-værdi på 0,1724.

Altså vil statsgælden i % af BNP stige med 0,1724%-point hver gang antal ledige stiger med 1000. Denne regression er utroligt god, da den har en R2-værdi på 0,77, hvilket er rigtigt højt i et samfund hvor uendelig mange faktorer spiller ind på statsgælden og ledigheden.

Man kan på regressionen også se, at ledigheden og statsgælden begge er utroligt høje lige efter finanskrisen i 2009-2012.

---

Meningsmålingen udført i 2017 er på 1624 repræsentativt udvalgte voksne danskere, og grundet den store og nøje overvejede mængde kan den godt repræsentere befolkningen forholdsvis akkurat.

For at være mere præcis er der regnet på den statistiske usikkerhed med et signifikansniveau på 5%. Man kan med denne udregning se at DF er det eneste parti, der har haft en signifikant tilbagegang under disse 2 år, mens SF, Konservative og Nye borgerlige har haft signifikant fremgang.

Selvom to ud af tre af partierne med signifikant fremgang er blå partier gør DF’s tilbagegang så stort et tab for blå blok, at rød blok generelt har fået større andel vælgere fra folketingsvalget i 2015 til meningsmålingen i 2017.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu