Indledning
Hvad er Big Data? Det var det spørgsmål Lars stillede klassen en ganske regulær mandag morgen i 1.G i en af mine allerførste Informatik-moduler.
Ærligt talt, så havde jeg aldrig nogensinde stødt på begrebet før det ene modul den mandag morgen, og det er altså på trods af, at jeg interesserer mig for teknologi og dagligt har læst nyheder og diverse artikler omkring emnet siden 7-8. klasse.
Lars kiggede ud på os, og kunne godt se, at ingen af os havde den fjerneste ide om, hvad det her nye begreb betød.
Han forklarede det, og efter at have stiftet bekendtskab med det og betydningen af det den mandag morgen, så var jeg i chok. Hvordan kan jeg ikke have hørt om den her måde og bruge data på før? Det er jo udadtil så smart som noget kan være.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg var en af de 46.000 værnepligtige, og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg ikke det er specielt fedt, at uvedkommende har haft, og muligvis stadigvæk har adgang til min sygehistorik.
Det rager ikke andre hvad jeg fejler udover mig selv, men det er hackerne selvfølgelig ligeglade med, så længe de får deres penge for dataene.
Den omtalte risiko her har vi været bekendte med siden 2013, hvor Edward Snowden afslørede NSA i at lagre og benytte sig af personlige data uden samtykke4.
Personligt er jeg heller ikke specielt interesseret i, at alle mine Facebook-venner kan få adgang til at se hvem jeg swipede til højre på Tinder i går aftes, eller hvad jeg var til lægen at blive undersøgt for i sidste uge.
Denne realitet er også noget Lone Hørslev beskriver glimrende i et lille uddrag her fra hendes digtsamling ”Dagene er data 2018”; ” Alt er data, dette digt er data, dagene er data og dagen.
Dagen i dag, som er fuldt med sekunder, og drømmene, dig og duerne på Toftegårdsplads. Den dejlige himmel her hen over Valby og duften fra bageren er data.
Dødeligheden det menneskelige vilkår er data og dystopierne, duerne og Dropbox. Telefonen jeg slæber med mig overalt, der afleverer mine data, er data”5
Skriv et svar