Indledning
Over alt i verden begynder virksomheder at implementere CSR og begynder at producere deres produkter efter bæredygtige principper, alt sammen for at gøre verden et bedre sted og medvirke til at redde planeten, vi lever på.
En af disse virksomheder er Bestseller, som har et mål om at have et ”cirkulært design” med omtanke for klima, miljø og ressourcer. De har derfor lanceret et brand ved navn Beware, som er en bæredygtig produktlinje.
De har nu haft linjen på det danske marked i et år og er nu i gang med at overveje om, produktlinjen skal på det tyske marked.
I denne rapport vil der blive redegjort for CSR og på hvilke måde Bestseller implementerer det i deres produkt Beware, hvilke muligheder det kan give Bestseller i at erobre et nyt marked (Tyskland) samt en karakterisering af det tyske marked.
Dernæst vil eksportberedskabet blive analyseret i forhold til Beware og det tyske tøjmarked, hvorefter der vil blive gået i dybden med belysning af tre markedsforhold.
Ud fra analyserne, redegørelsen og karakteriseringen, vil der blive diskuteret og vurderet, hvorvidt Beware burde blive lanceret på det tyske marked.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Metodeovervejelser 2
Redegør kort for begrebet CSR og hvilken relevans har det for virksomheden Bestseller 2
Karakteriser markedet for bæredygtigt tøj i Tyskland 2
Analyser Bestsellers eksportberedskab i forhold til ’Beware’ på det tyske marked 4
- Produkt 4
- Produktion 4
- Personale 4
- Penge 5
Udvælg 3-4 generelle og specifikke markedsforhold og analyser disse (PESTEL og efterspørgselsforhold). Begrund de udvalgte forhold.6
1. Tyskernes bevidsthed om bæredygtigt tøj 7
2. Tyskernes brug af e-handel 7
3. Tyskernes købekraft 7
Diskuter og vurder hvorvidt ’Beware’ bør introduceres på det pågældende marked 8
Konklusion 9
Litteraturliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Undersøgelsen viser også at målgruppen for bæredygtigt tøj er hovedsageligt unge, velhavende kvinder. Det viser, at 61,8% af unge kvinder, som har en månedsløn på 5000 Euro om måneden, ønsker at købe bæredygtigt.
Samtidig viser de også, at det er en tendens i forhold til alderen – jo ældre de bliver, jo mindre er de villige til at betale for bæredygtigt tøj.
I alderen 20-29 er de villige til at bruge et gennemsnit på 18,8% mere på fair-produceret tøj og 19,5% mere på økologisk producerede produkter.
Blandt de 50-59-årige er tallet henholdsvis 12,9% og 12,7%. Eksperter fra undersøgelsen siger, at markedspotentialet for bæredygtigt tøj ligger mellem 9% og maksimalt 48%, og ligger nuværende på 0,8%, hvilket er meget lavt.
En anden undersøgelse, lavet af Quarks, fortæller om et eksperiment, hvor de stillede en butik op i Hageners Centrum, et storcenter, i en dag.
Konceptet for butikken var at have ekstremt billige priser på deres tøj, men lige bagved kassen sad en masse børn og lavede tøjet, altså børnearbejde, men i virkeligheden var de skuespillere, men det vidste kunderne selvfølgelig ikke (Reichert, 2019).
Undersøgelsen viste, at størstedelen af kunderne købte stadig varerne, selvom de så børnene lave det, så på trods af deres viden om børnearbejde, var de stadig villige til at købe pga. den billige pris.
Som den første undersøgelse viser, så er der kun 9% som lægger mærke til bæredygtigt tøj, når de handler, hvilket man også kan se i dette sociale eksperiment.
Det viser også, at markedet er meget lavt for bæredygtigt tøj, hvilket der også siges i første undersøgelse, altså at det ligger på 0,8%. En stor del af det tyske salg af tøj stammer fra import (90%), hvor 50% kommer fra Kina
Tyrkiet, Indien eller Bangladesh, hvilket betyder, at der ikke tages stort hensyn til miljø, ressourcespild eller klima gennem leverancen af produkterne og indtil, at de ender på disken i en butik til en lav salgspris.
Skriv et svar