Indledning
Når vi handler med udlandet, foregår de fleste betalinger i fremmed valuta. Når vi sælger varer til andre lande (eksport), modtager vi betalingen i fx amerikanske dollars.

Vi modtager ligeledes valuta, når udenlandske turister bruger deres valuta på ferie i Danmark. Ligeså gælder det de andre ting, vi tjener valuta på (søfragt, EU osv.).

De danskere, der tjener valutaen, vil omveksle den til danske kroner. Valutaindtægterne 'runder' altså pengeinstitutterne, hvis funktion netop er at varetage sådanne transaktioner (se figur 9.1).

Indholdsfortegnelse
Kap. 9
9.1 Betalingsbalanceregnskabet
- Betalingsbalancens løbende poster
- Handelsbalancen
- Tjenestebalancen
- Løn
- Formueindkomst
- Løbende overførelser
- Udviklingen i betalingsbalancen siden 1970
- Udlandsformue og udlandsgæld

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Når man i daglig tale – økonomer imellem og i medierne – taler om betalingsbalancen, ja, så menes der faktisk helt præcist de løbende poster.

Det må ikke forveksles med statsregnskabet, som viser, hvor meget den danske stat bruger på fx undervisning, dagpenge, hospitaler m.v. samt hvor meget, der kommer ind i skat.

Statsregnskabet handler altså om danske kroner ind og ud af statskassen, mens betalingsbalancen drejer sig om Danmarks valutabetalinger til og fra udlandet. Og det er en anden – og noget alvorligere – sag!