Bent Haller: ”Vitaminer” | Analyse

Indledning
Novellen ”Vitaminer” er skrevet af forfatteren Bent Haller i 1985.

”Vitaminer” handler om Katrine, som er en stor skolepige – teenager.

Hun bor på en gård sammen med sine forældre og sin et år ældre bror Lars. Katrine er syg og ligger i sengen med feber og ondt i maven. Samtidig har hun kærestesorger og mærker ikke megen omsorg fra forældrenes side.

De er meget optagede af at komme ud og passe søerne ude i stalden, da det er der de tjener deres penge. De er langt mere optagede af en so, der skal have grise – end Katrine der er dårlig. Det er Katrines bror Lars, der sørger for at kontakte lægen og for at lave lidt mad til Katrine.

Uddrag
Novellen er noget ironisk skrevet. Forældrene er meget optagede af, at grisene er sunde og raske – og at de får de vitaminer, de skal have, for de er jo værdier. Altså de skaffer familien smør på brødet. Børnene giver jo ingen indtjening, så om de bliver tilset før eller siden af lægen, og hvad de får at spise er derfor ikke så vigtigt.

Bent Haller får os på den måde til at overveje: ”Hvad er vigtigt?”. Selvfølgelig kan jeg se vigtigheden i at sikre familiens eksistensgrundlag, men børnenes / familiens sundhed og trivsel må være over alt andet.

Temaet i novellen udspringer nok af hvordan samfundet så ud i 1970’erne. Et samfund præget af økonomisk krise og en kamp for at sikre familiens økonomi/overlevelse.

Forældrene har helt mistet grebet om, hvilke værdier der er vigtige og har ikke overskud til at drage omsorg for deres egne børn. Bent Haller skildrer noget karikeret – en familie, hvor børnene er de klogeste – og endnu ikke helt har mistet deres empati.

Novellen står i stærk kontrast til vores samfund i dag. I dag er de fleste familier økonomisk bedre stillet end familien i ”Vitaminer”. Desuden har vores syn på børn og opdragelse ændret sig markant. Vi har i dag ønskebørn, som får meget opmærksomhed.

Vi passer generelt meget på dem og bekymrer os meget om dem. Vi er måske nærmest gået helt i den anden grøft. Børnene får nærmest ikke lov til at lave noget for sig selv – tænk nu hvis de kom til skade.

Samtidig skal de også høres, og nogle gange er det i virkeligheden børnene, der sætter dagsordenen i familien, hvilket heller ikke altid er godt. Puddersukkermadder ville aldrig gå i dag i vores sukkerforskrækkede samfund, hvor forældre er meget optagede af sund kost og levevis.

Heldigvis kan de fleste familier jo nok alligevel finde en balance, hvor alle trives. Vi har også bedre mulighed i en tid, hvor ledigheden falder, og der er økonomisk stabilitet for de fleste.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her