Kære Onkel Bent | Fysik rapport

Indledning
Nu skal du høre hvad vi har lært i fysik om solsystemet. Solsystemet er en fællesbetegnelse for Solen, plane-terne og deres måner, asteroider og kometer. For at være en del af solsystemet skal de være inden for en be-stemt afstand fra solen, 50-100 au (astronomiske enheder, som er en længdeenhed baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden).

Vi har lært, at solsystemet blev dannet for ca. 4,6 milliarder år siden. Det op-stod da en stor, roterende gas sky trak sig langsomt sammen og blev til stjerner, bl.a. den stjerne vi kender som Solen. De mange stjerner var en del af en stjernehob (en gruppe af stjerner, som er meget tæt samlet), men tyngdekraften kunne ikke holde stjernerne sammen og derfor blev de spredt ud i galaksen.

Gasskyen be-stod af hydrogen, helium og små mængder af andre grundstoffer. Få af stofferne i skyen dannede planeterne og deres måner, bl.a. Jorden. Så Jordens alder er altså også ca. 4,6 milliarder år, der har dog ikke været liv på jorden helt så længe. Livet på jorden opstod for ca. 3,6 milliarder år siden.

Uddrag
Vi har lært, at ligesom Jorden, bevæger Månen sig også i en ellipseformet bane. Månen bevæger sig bare om-kring Jorden og ikke omkring Solen. Gennemsnitsafstanden mellem Månen og Jorden er ca. 384.000 km hvor Solen jo var 149,6 millioner km væk.

Månens omløbstid omkring Jorden er ca. 27 døgn, som er ca. en måned. Dette danner baggrunden for årets inddeling i 12 måneder. Månen producerer ikke energi ligesom Solen, der kan få den til at lyse. Grunden til at vi synes måneskinnet lyser om natten, er fordi at Månen reflekterer Solens lys.

Månen har forskellige faser og det er derfor den altid ser forskellig ud. Den skifter hele tiden udseende. Engang brugte man faktisk Månens faser som kalender. Men Månen skifter faktisk ikke form, det er bare for-skelligt hvilken del af Månen solen skinner på. Der er altid lys på den side af Månen, der vender mod Solen.

Vi kan dog ikke altid se det belyste område herfra Jorden af, da Månen jo roterer omkring Jorden, vil den del af Månen vi kan se, hele tiden ændre sig. Når Månen befinder sig nærmest Solen, belyses den på bagsiden, og derfor kan vi ikke se den, dette kaldes for nymåne. Når Månen så modsat befinder sig længst fra Solen, er den helt belyst og vi kan derfor se hele Månen, det er det vi kalder for fuldmåne.

Når Månen bevæger sig ind mel-lem os og solen, og dermed spærrer for Solens lys, har vi en solformørkelse. En måneformørkelse er derimod når Månen bevæger sig ind i Jordens skygge. Det sker oftest når månen er helt belyst, altså fuldmån

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu