Indledning
Coronavirussen er en af de største og mest omfattende pandemier i nyere tid. Den har især været mærkbar, da den i nogle lande som eksempelvis Danmark og Norge har medført karantæne og mange andre restriktioner.
Dette har betydet, at store dele af befolkningen har arbejdet hjemmefra. Det er dog ikke blot de voksne, der har været hjemme.
De unge har også modtaget undervisning hjemmefra, hvilket har betydet, at de ikke har set deres klassekammerater som normalvis.
De unge som har været hjemme og ikke har set deres venner, bliver nemt glemt i en tid, hvor der er fokus på, at de udsatte, skal have bedst mulige chancer for at overleve pandemien.
Det er til trods for, at det ofte er hos de unge, hvor socialt samvær er en absolut nødvendig. Derfor afholder den norske sundhedsminister Bent Høie talen “Takk til ungdommen” den 27. april 2020 på et landsdækkende pressemøde.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I talen benyttes appelformerne meget kraftigt til at skabe en forbindelse mellem taleren og modtageren.
Der benyttes både etos og patos i talen, da afsenderen er Bent Høie, som er sundhedsminister, hvilket skaber et forventnings etos til ham som afsender.
Den primære appelform er dog patos, som benyttes gennem hele talen. Han bruger det eksempelvis i første del af talen, hvor han nævner alle de arrangementer som de unge glæder sig til.
Disse arrangementer indebærer fodboldcuppen, skoleballet, klasseturen og russetiden. Senere i talen afslører Bent Høie, at der ikke bliver nogen fodbold cups, skolebal eller klasseture i år, og at russetiden bliver meget anderledes end normal vis.
Dette skaber medlidenhed med de unge, der har glædet sig til disse ting over sommeren, men nu ikke får disse oplevelser. Han benytter patos ydermere ved hans fortælling om skoleballet:
“Du drømmer om skoleballet der du skal danse til langt på natt i den dyre kjolen du måtte mase et år for å få.”, hvor det tydeligt ses
at han bruger patos ved, at det ikke blot er hvilket som helst skolebal, men skoleballet, hvor man har knoklet i et år for at få penge til ens kjole.
Det skaber yderligere sympati for de unge, som Bent Høie har skrevet talen til. Han bruger også drømme mange gange, hvilket er med til at appellere til modtagerens følelser.
I talen forekommer der mange adjektiver. Dette skyldes, at Bent Høie er meget skrivende, når han taler om de oplevelser, som de unge i Norge går glip af.
Det ses blandt andet i slutningen af talen, hvor Bent Høie siger følgende: “Jeg håper dere får en fet og fin russefeiring”. Har benytter han ordene fed og fin til at beskrive studenter fejringen.
Udover adjektiver bruges, der en stor mængde af verber. Han benytter sig især af handleverber i de vers, hvor han snakker om alle de ting, som de unge skulle have oplevet, men ikke kommer til.
Det er eksempelvis score, danse og flirte, som alle er med til at skabe fokus på de ting som de unge skulle have lavet denne sommer.
Derudover benyttes, der mange sanseverber, da Bent Høie ofte siger “Jeg håper” som eksempelvis i sætningerne i andensidste strofe: “Jeg håper dere kommer til å danse, selv om det ikke blir noe skoleball.
Jeg håper dere kommer til å score fantastiske mål, selv om det ikke blir noen fotballcup. Jeg håper dere kommer til å flørte med søte gutter og søte jenter, selv om det ikke blir noen klassetur.
Jeg håper dere får en fet og fin russefeiring, selv om den blir annerledes.”, hvor Bent Høie udtrykker, at han håber, at de unge får en god sommer selvom alt er aflyst.
Skriv et svar