Begreber | Noter Diskursanalysens

Indholdsfortegnelse
Diskursanalysens begreber
- Ordforråd i teksten og ordenes betydning
- Modalitet
- Metaforer
- Nodalpunkter
- Ækvivalenskæder
- Differenskæder
- Antagonisme/antagoni
- Hegemonisme/hegemoni

Uddrag
Diskursanalysen skal afdække en teksts diskurs - den måde en tekst omtaler, italesætter og forstår et begreb, et fænomen, en begivenhed på.

Det kan vel være, at en tekst i sig selv ikke nødvendigvis selv har begrebet som sit egentlige emne eller ærinde. En tekst skriver sjældent:

"Her er den forståelse af demokrati, som er grundlaget for denne tekst". Men den kan ligge implicit, og ved at lave diskursanalysen kommer vi rundt om

hvilken implicit forståelse af demokrati teksten har som sit fundament, hvilken diskurs teksten har om demokrati.

Helt centralt for diskursanalysen er, at vi fra start klarlægge, hvilke begreb, fænomen, begivenhed vi vil analysere diskursen omkring. Nodalpunktet er det begreb, fænomen eller begivenhed, vi vil lave diskursanalysen om.

I det følgende blandes de to teoretikere Norman Fairclough og Ernesto Laclaus tilgang til diskursen.

Der er ulemper og fordele ved begge teoretikeres tilgang til diskursanalysen, men ved at kombinere dem får du en sproglig stærk og dybdegående diskursanalyse med blik for detaljerne.

---

Her ser vi på, hvordan afsenderen har valgt at opbygge sine sætninger, for her lægger der en betydning og kan være et forsøg på at give personer, begivenheder, institutioner eller andet en aktiv rolle.

Eksempelvis er der forskel på at skrive: "Tour de France rammes af endnu en dopingskandale, idet Frank Høj indrømmer brugen af doping i 1998" og så at skrive "Frank Høj anvendte doping i 1998 under Tour De France".

I den første sætning er Tour de France sat forrest i sætningen og bliver her en særlig aktør, der rammes, hvorimod Frank Høj har den centrale rolle i den anden version af sætningen

og her spiller Tour de France en mindre rolle. Så en analyse af sætningsstrukturen gør det muligt at afdække, hvem der er aktører, eller hvilke begivenheder der er centrale.

Desuden ser vi også på grammatiske valg af eksempelvis verber: Hvilken form står de i? Der forskel på "I det offentlige bruges for mange penge" og "Det offentlige bruger for mange penge".

I den første sætning er 'det offentlige' den klarer aktør med det aktive verbum i præsens, mens den anden sætning er i passiv, og her er det ikke så klart, hvem det er, der bruger pengene.

Den første sætning kunne implicere, at der skulle skæres ned i den offentlige sektor generelt, mens det i den anden sætning kunne impliceres

at kommunaldirektører bruger for mange penge. Man kan også se, om substantiver står i singularis eller pluralis.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu