Indledning
Basejumper er en yderst patetisk dokumentar, som omhandler det at være en hjemvendt soldat, der nu mangler adrenalin, kammeratskab, accept og mening med livet.

Soldaten, Dennis Olsen er efter at være tilbagevendt fra krigen i Afghanistan, stadig afhængig af at se døden i øjnene.

Disse nærdødsoplevelser er dog nu skiftet fra død, krig og kaos til frygtløst at kaste sig ud fra forskellige klipper og bygninger.

Ekstremsporten ”basejumping” handler om at springe, falde lodret mod jorden og udløse faldskærmen så sent som muligt.

Dennis’ familie forstår det ikke og mener aldrig de har fået den samme dreng hjem fra krigen som ham de sendte afsted.

Dokumentaren går også i dybden med den enorme ensomhed, de hjemvendte soldater føler i forhold til deres nærmeste.

Hvad skal der til før at Dennis’ nærmeste acceptere og den Dennis, der kom hjem fra krig, i stedet for at savne den gamle Dennis?

Dennis bruger basejumping i et forsøg på at genvinde familiens accept af, hans nye person. Dette kan have fatale konsekvenser.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I det første interview med Dennis’ forældre (01:57 – 03:12) er der tale om en meget lang indstilling, der gør, at det virker som om handlingen i filmen går i stå.

Dette giver også tid til at dvæle ved stemningen, man især får fra Dennis’ mor. Sceneskift i filmen bliver ofte realiseret med et såkaldt Match cut.

Det betyder, at et element i det ene klip passer med et element i det efterfølgende klip. Det gør instruktøren ofte med voiceover i slutningen af en scene, der fortsætter til et interview eller monolog i den efterfølgende.

Dette kan b.la. ses ved (0:30) og ved (29:50). Det omvendte, hvor et interview i en scene ændres til en voiceover i den næste, forekommer også. Dette kan ses ved (35:55).

Begge match cuts giver nogle meget glidende og dynamiske sceneskift, der virker roligt og får tempoet ned. Der bliver i disse scener også ofte anvendt lange indstillinger med få klip.

Der bliver sommetider anvendt effektlyd i form af baggrundsmusik. Dette kan bl.a. ses ved (52:47), hvor musikken får handlingen til at fremstå rørende.