Indholdsfortegnelse
1. Beregn på baggrund af bilag 1 indekstal for udviklingen i timelønnen i Polen 2007-2011. Forklar med inddragelse af prisindekset, hvad tallene viser om udviklingen i reallønnen.

2. Forklar med inddragelse af et udbuds-/efterspørgselsdiagram, hvordan lønnen i Polen alt andet lige vil blive påvirket af den udvandring af arbejdskraft, der fremgår af bilag 3. Du behøver ikke at tegne diagrammet.

3. I bilag 4 nævnes, at ”inflationen til og med april 2012 har holdt sig stadigt højt, hvilket i kombination med stærkere økonomisk vækst, var begrundelsen for, at centralbanken hævede renten med 25 basispoint til 4,75% i maj. Siden er inflationen faldet ret markant”. Forklar, hvordan den forhøjede rente kan have medvirket til at få inflationen til at falde.

4. Analyser med udgangspunkt i bilagene balanceproblemerne i Polens økonomi i perioden 2007-2012.

5. Diskuter, hvilke former for økonomisk politik Polen kan føre for på samme tid at bekæmpe arbejdsløsheden og den høje inflation.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvis vi ser fuldstændig teoretisk på dette, ville indkomstpolitik være den optimale økonomiske politik.

Lønniveauet har stor betydning for landets priskonkurrenceevne, da en af de største udgifter for eksportvirksomhederne er lønomkostninger. Hvis virksomhederne kan begrænse lønudgiften, kan de også sænke priserne og dermed forbedres konkurrenceevnen.

Dette er et politisk indgreb, hvor landets konkurrenceevne forbedres, ved at dæmpe lønstigningerne, så varerne kan sælges billigere i udlandet og dermed får eksporten til at stige.

Hvis virksomhederne sælger mere, er der brug for mere arbejdskraft – dermed stiger beskæftigelsen.

Hvis prisstigningerne dæmpes, falder efterspørgslen og dermed falder inflationen også.

Dette er dog kun teori, og det kan derfor være tæt på umuligt for staten at holde øje med, om virksomhederne overholder dette. Hvis arbejderne ikke oplever lønstigninger, kræver de noget andet. Det kan være bonusser, gratis fitness, gratis adgang til svømmehal, dyrere fødselsdags- og julegaver osv.

Dette er også omkostninger for virksomhederne. Der kan derfor argumenteres for, at priserne på virksomhedernes varer ikke falder, da omkostningerne ikke falder alligevel. Denne økonomiske politik, kan derfor tages ud af betragtning – dog kan vi se nærmere på politikker, som gavner de to variabler hver for sig.

Der kan også argumenteres for, at Polen kan devaluere polske zloty (PLN). På kort sigt, vil de polske varer sælges billigere i udlandet, og dermed stiger eksporten. Udenlandske varer bliver billigere i Polen, og dermed falder importen. Dette har påvirkning på den økonomiske vækst, da BNP stiger, og da virksomhederne producerer mere og mangler arbejdskraft, stiger beskæftigelsen også.

Denne valutapolitik har dog også en negativ indvirkning på Polens inflation. Da de udenlandske varer bliver dyrere i Polen, bliver det dermed også dyrere for virksomhederne at købe råvarer og maskiner i udlandet. Dette er en omkostning for virksomhederne, som får priserne til at stige.

Dermed stiger inflationen også. Dermed kan man sige, at inflationen både stiger og falder. Om det er en relativ højere eller lavere stigning i inflationen, afhænger af, hvor meget priserne stiger i udlandet og hvor meget priserne på polske varer falder i udlandet – samt, hvor attraktive varerne er.

Der kan derudover også argumenteres for, at Polen kan føre lempelig finanspolitik ved følgende 2 muligheder:

• Sætte statens indtægter ned
• Øge statens udgifter

På denne måde stiger efterspørgslen, hvilket får BNP til at stige. Dette medfører naturligvis, at virksomhederne er nødt til at producere mere, og dermed har mangel på arbejdskraft, hvilket øger beskæftigelsen.

Dette vil også få inflationen til at stige, da producenterne mærker en øget efterspørgsel og derfor er tilbøjelige til at forhøje priserne på produkterne, hvilket også kaldes for efterspørgselsskabt inflation.

En stram pengepolitik kan der også være behov for, da dette vil dæmpe prisstigningerne. Dette vil dog bremse økonomien og vil få BNP til at falde.

Dog kan denne økonomiske politik muligvis være hensigtsmæssig for Polen, da de har et underskud på betalingsbalancen. Dog får vi ikke oplyst landets løbende poster, som kan være nødvendigt, for at vurdere, om landet skal benytte sig af stram pengepolitik.