Indledning
Solen skinner, det sommer. Sofie i sin lidt stramme blå top er lige steget af sin turkise damecykel, og er på vej hen for at stille den ved Svendborg togstation.
Hun skal til Odense, og på café med et par veninder. Hun føler selv hun ser ret godt ud i sin nye top. Idet hun stiller sin cykel, får hun øjenkontakt med to ældre herrer – eller hun kigger på den for at smile, mens de kigger op og ned af hendes overkrop.
Hun er utilpas og får lyst til at dække sig til, fordi hun ved godt de kigger grundet, at hun for første gang valgte at lade BH’en blive hjemme.
Det var min første oplevelse uden BH på. Jeg følte mig dømt og utilpas i mig selv bare fordi to mænd ikke kunne holde øjne fra en 16-årig piges overkrop.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
abser, meloner, jader, forlygter, kært barn har mange navne. Ja, de kvindelige bryster har fået mange navne – samt øgenavne – gennem de mange sidste år. Men hvorfor er man blevet så bange for at vise sine bryster?
Er det ikke længere acceptabelt at vise sine asymmetriske, store som små, bananformede, måske endda lidt lange bryster?
JO, jo det er det! Eller, det burde det da være, det er jo dine bryster, men hvorfor er der så, at så mange ikke gør det, eller ikke tør gøre det? Jeg tror det grunder i, at mennesker er alt for gode til at dømme andre mennesker.
Jeg har selv taget et valg om at smide BH’en permanent. Ikke for at starte en ny feministisk trend blandt unge, om at være naturlig fra top til tå, men – og nu er jeg hudløst ærlig – fordi det gør mit forhold til mine egne bryster meget bedre.
Jeg synes det vigtigt at kunne elske sine bryster lige gyldigt størrelsen, form og hvilken vej de stritter, og den følelse havde jeg aldrig når de var spændt op i en push-up BH, som altid var to størrelser for små, så de sad helt oppe i halsen på en.
Skriv et svar