Indledning
At have en forsikring har alle dage været en nødvendighed for de fleste. Forsikringer beskytter os og har vores ryg. Dog er alle enige om at det er trælse penge at skulle af med.
Man får jo ikke noget egentligt ud af ens penge, indtil ulykken er ude. Så hvordan får man så som virksomhed sin forsikring til at virke attraktiv?
Det ser vi her to vidt forskellige bud på fra to af Danmarks førende forsikringsselskaber. ”Har du reddet liv uden at vide det?”
fra Tryg forsikringer (2019) og ”Årets kedeligste gave” fra Alka (2018). ”Har du reddet liv uden at vide det?” fra Tryg forsikringer er i den lyriske reklamegenre, og har gennemgående fokus på patos.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Til at overbevise modtagerne og skabe den ønskede effekt benytter reklamen sig af forskellige former for argumentation.
Jeg vil med afsæt i Toulmins argumentationsmodel undersøge, hvordan Tryg Forsikring forsøger at overbevise modtageren om sit hovedsynspunkt ved at opbygge sin argumentation
som indeholder påstand, belæg og hjemmel. Reklamens påstand er at du som medlem af Tryg kan være med til at redde liv.
Belægget for denne påstand er, at TrygFonden arbejder for at udbrede hjertestartere og sørger for andre projekter, der skaber tryghed i Danmark.
Hjemlen er dermed at medlemmer i Tryg hjælper med at udbrede hjertestartere og støtte vigtige projekter, og kan derfor indirekte være med til at redde liv.
Reklamen har et generøst brug af retoriske virkemidler i form af appelformer. Særligt appelformen patos er gennemtrængende, dog benytter afsenderen sig også af etos. Patos bliver brugt når reklamen henvender sig til vores følelser.
Da de medvirkende i reklamen læser historien op (0:04-0:24) får man som modtager en følelse af medfølelse, frygt og forfærdelse.
Da vi får afsløret at pigen i historien overlevede, og at de medvirkende der læser historien op, var medvirkende til at hun overlevede (0:24-0:35)
oplever vi en følelse af glæde, lettelse og tilfredsstillelse. Alle disse følelser reklamen fremkalder i os, er med til at styrke reklamens budskab og effekt hos modtageren.
At reklamen er opbygget over en virkelig historie, får reklamen til at virke troværdig, der bliver altså her appelleret til vores etos. De bruger en erfaringskilde som vi har sympati for.
En troværdig reklame har en væsentligt bedre effekt på modtageren, da vi så har tiltro til at påstand, belæg og hjemmel er sand.
Desuden forsøger Tryg at dække og appellere til vores grundlæggende behov. En reklame for et forsikringsselskab vil traditionelt henvende sig til behovet for sikkerhed og tryghed.
Dog skiller denne reklame sig en smule ud, da den i virkeligheden henvender sig væsentligt mere til vores behov for selvrealisering, samtidig med at den også taler til vores ego behov.
Reklamen appellerer til at vi kan gøre noget godt for andre end os selv, og på den måde selvrealisere. Selvom det at gøre noget godt for andre grundlæggende ikke er en egoistisk handling, er det det egentligt alligevel.
Vi får det godt med os selv af at gøre noget positivt for andre, og vi kan samtidig måske føle os hævet over andre på baggrund af vores gode handlinger. Og derfor henvender reklamen sig altså også til vores ego behov.
Dernæst benytter reklamen sig af AIDA-modellen til at fange og beholde seernes opmærksomhed.
Skriv et svar