Indledning
Argentina har været præget af mange kriser og deres økonomi og dens konsekvenser har været et tilbagevendende tema i nyhederne.
Blandt andet i 2002, hvor bankerne indefrøs indbyggernes kapital. Der var stor mediefokus på de menneskelige konsekvenser, som den økonomiske politik havde for befolkningen.
Det er derfor samfundsrelevant at vurdere den økonomisk politik og samtidigt forholde sig til befolknings levevilkår.
I denne opgave er fokusset på præsidenternes politik i Argentina - i perioden fra 1980’erne og frem til 2010. Hvilke forhold kan have haft indflydelse på krisens opståen og hvordan er Argentinas økonomiske situation efter 2010?
Hvilken indflydelse har den økonomiske krise haft på levevilkårene i Argentina? Argentinas er et land med historisk dårlig økonomi og ustabilitet, og en befolkning med dårlige levevilkår (Folke & Pedersen, 2009)
Indholdsfortegnelse
Resumé 2
Indledning 4
Metode 4
Hvad var skyld i Argentinas krise i 2001? 6
Argentinas økonomiske situation 8
Er Argentinas levevilkår dårlige? 11
Regeringsindflydelse på befolkningen 12
Krisens effekt på levevilkår 14
Konklusion 15
Litteraturliste 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Argentina havde gennem 1990’erne en stigende gældsopbygning, som truede betalingsstandsningen. Derudover havde Argentinas offentlige udlandsgæld fået et så stort omfang, at mængden af gælden har været betvivlet.
Denne økonomiske krise kommer efter flere kriser, som Argentina har oplevet i det 20. århundrede herunder ”tequilakrisen”.
Argentinas Bruttonationalprodukt (BNP) har henover 90’erne været i gennemsnitlig høj vækstrate, med både høj junktur BNP-vækst over 2,5%, men også med udfald af recession i ”tequilakrisen” i 1995, i dette tilfælde var der en negativ BNP-vækst i 3 kvartaler.
Perioden indeholdt dog også høj konjunktur - både i 1993 og 1996. Her var BNP-væksten over 2,5% (Kureer, International økonomi A (Læreplan 2017), 2021) (Trading economics, u.d.).
Økonomien i 90’erne for Argentina var præget af at skulle stabilisere inflationen. Hvor der førhen havde været hyperinflation, for at bringe inflationen ned, blev der indført et ”currency board”, dette currency board bygger pengepolitikken på, at den indenlandske pengebase skal være fuldt dækket af udenlandsk valuta.
Der blandt den argentinske peso fast til dollaren i forholdet 1:1. Det betød at centralbanken skulle udveksle amerikanske dollars til pesos i den fastlagte kurs.
For at det foregående initiativ kunne blive en realitet blev der indført en lov der forpligtede centralbanken.
I denne lov stod der også at centralbanken skulle være i besiddelse af likvide internationale reserver, der ca. skulle dække 100% af pengebasen (Sørensen, 2001), (Bie & Hahnemann, 2000).
Loven om at binde den argentinske peso op på den amerikanske dollars fik konsekvenser i 2001. I november 2001 var der utryghed hos befolkningen, grundet devalueringen af pesos og en indfrysning af pengene, mens renterne steg fra dag til dag.
Senere i december samme år indefrøs den daværende præsident Domingo Cavallo som var anset som en ”mester i Finans” (Solanas, 2004), indestående penge i banken.
Da det, for befolkningen, ikke længere var muligt at konvertere deres argentinske pesos til amerikanske dollars, udbrød der demonstrationer.
Befolkningen frygtede en gentagelse 80’erne, hvor befolkningsmidler blev frataget for at beskytte deres opsparing mod høj inflation (van de wiel, 2013).
Den 5. december 2001 vokser den sociale uro, da International Monetary Fund (IMF) meddeler at de vil afbryde støtten til Argentina.
Da Argentina ikke opfylder betingelserne til redningsprogrammet der blev indført i tilbage i september samme år.
Støtten fra 2000 til 2001 var løbet op i næsten 22 mia. USD. Disse demonstrationer og protester førte til at 24 personer mistede livet, samt kritik af ordensmagten for behandlingen af befolkningen (Solanas, 2004).
Den 23. december 2001 annoncerer Præsident Rodriguez Saá en misligholdelse af 93 mia. amerikanske dollars af Argentinas statsgæld.
Denne ustabilitet hos politikkerne, forøger usikkerheden hos befolkningen (Perry & Servén, 2003) (van de wiel, 2013).
De økonomiske og sociale konsekvenser af krisen er enorme. Mens den økonomiske vækst allerede havde været negativ hvert eneste år siden 1998, falder økonomien yderligere med 11 % i 2002.
I absolutte tal er BNP pr. indbygger i 2002 kun lidt højere end tyve år tidligere. Sammen med faldet i BNP, stiger arbejdsløsheden fra 14,8 % i 1998 til et toppunkt på 22,5 % i 2001.
Som følge af den forværrede økonomiske situation stiger andelen af argentinere, der lever under den (nationale) fattigdomsgrænse, markant fra allerede høje 25,9 % i 1998 til 57,5 % i 2002 (bilag 1), (van de wiel, 2013), (Perry & Servén, 2003).
Skriv et svar