Indholdsfortegnelse
Stilleje: 1
Tekstlingvistik 1
Ordklasser: 3
Substantiver 4
Adjektiver: 4
Adverbier 4
Verber 4
Denotation og. Konnotation: 5
Semantiske skemaer 5
Forvægt og bagvægt 6
Hypotakse: 6
Paratakse: 6
Fra fællesnordisk til moderne dansk 7
Morfologi: 7
Sproghandlinger 8
Sociolingvistik 8
Rækkefølge til eksamen: 9

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Stilleje:

Prototypiske ord:
Ord som er upåfaldende, og som de fleste associerer med bestemte semantiske kategorier

Fx. Hvis man tænker på familie, hører ord som; mor, far og datter til de protypiske ord - derimod gør grankusine, tipoldefar og niece ikke.

Basisniveauord:
Ord der er konkrete, uden at være særlig specifikke. Betegner de mest basale ting i vores hverdag.

Fx. Ordet "port" er et basisniveauord, og ikke særlig specifikt. Siger du derimod "spidsbueporte" bliver det mere specifikt

Abstraktionsstigen:

Mest abstrakt:
Menneske
Slægtsmedlem
Familiemedlem
Kvinde
Mor
Den kvinde der som er mor til mine søskende og mig
Mest konkret
Mette Marie


Protypiske ord og basisniveauord indgår som et vigtigt element i de kognitive metaforer som bygger på hverdagssprogets upåfaldende metaforbrug

*Kognitive metaforer bruges til at beskrive noget ukendt ved hjælp af noget kendt

Stilens nulpunkt:
Skaber en stemningsneutral tone, har til formål at signalere upåfaldende genkendeligheder

Normalstil:
Sprog der findes i aviser og "almindelig" tekster
Høj stilleje:
Kan forekomme i litterære tekster, der bevidst anvender det for at opnå et abstrakt, højtideligt udtryk eller taler
Lav stilleje:
fx. Rapkulturen - anvendes bevidst for at opnå stor opmærksomhed ved at udnytte det

Tekstlingvistik
Tekstlingvistik er læren om de regler der får en tekst til at hænge sammen

Tekstlingvistik beskæftiger sig med:
• Den kulturelle kontekst - hvor gammel er teksten? Hvor i verdenen kommer den fra?
• Situationskonteksten - hvem er afsenderen? Hvilken institution er teksten tænkt ind i?
• Strukturen - hvilke semantiske forhold er der mellem afsnittene? Hvad handler de enkelte afsnit om? Hvem repræsenterer jeg´et i teksten?


Kohærens:
Defineres som tekstens semantiske sammenhæng. Leder efter ord, der bærer tekstens indhold - nøgleord. Semantiske skemaer anvendes

Kohæsion:
Tekstens sproglige sammenhæng. Her undersøger man de ord i teksten, der får det hele til at hænge sammen.


Der er tre koblingstyper: referentkobling, sætningskobling og blandet kobling. Til sammen kaldes de kohæsionsmekanismer

Referentkobling:
Når enkeltord kobles - henviser til et andet ord inden for tekstens univers

Sætningskobling:
Når sætninger eller afsnit kobles
Fx. Mette Marie hun laver meget, Mette Marie hun er god
Sætningskoblingen er Mette Marie

Deiktisk reference:
Hvis et ord refererer eller peger på noget uden for teksten. Deiksis ses ofte i form af pronomen eller adverbium