Indledning
I 1871 træder Brandes op på podiet ved Københavns Universitet, ivrigt indleder han sine forelæsninger om emnet "Strømninger i 1800-tallets litteratur", og i det øjeblik indledes en helt unik æra i danmarkshistorien for litteratur.
Denne særlige tidsperiode kaldes senere "Det Moderne Gennembrud".
Brandes påpeger de romantiske klisjeer, nationalisme og idylliske familiemønstre i dansk litteratur og erklærer: "I dag demonstrerer en litteraturs livskraft sig ved dens evne til at udfordre problemstillinger gennem debat."
Hermed begynder den danske litteratur at engagere sig i spørgsmål om ejendomsret, religion og kønsforhold. Det sidstnævnte spørgsmål bliver central i novellen "Naturlige Udfordringer" af August Strindberg.
Dybtforgåede roller mellem de to køn, mand og kvinde, er indgroet i os siden tidernes begyndelse, og det kræver mange generationers nytænkning for at opnå en naturlig ligestilling.
Kan det overhovedet opnås? Indtil da må vi dagligt kæmpe imod de hindringer, som naturen stiller op, sådan som det skildres i novellen med samme titel.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jægeren står over for endnu en udfordring, da kvinden annoncerer sin plan om at deltage i en sammenkomst med sine kolleger fra jernbanen.
Her belyser August Strindberg, hvordan kvinden ikke blot skal være på lige fod med mændene fagligt, men også socialt. Manden må slippe sine indgroede følelser af ejendomsret over kvinden.
Dette viser sig at være en kompleks opgave, og Jægeren må, selvom det er inkonsekvent af ham, indrømme, at de gamle fordomme stadig påvirker ham.5
August Strindberg demonstrerer her, at det vil tage flere generationer at bryde fuldstændigt med de gamle fordomme, såsom at sammenkomster og kammeratskab kun er for mænd.
Jægeren har nu fuldstændigt opgivet sin tro på kvindens frigørelse, hvilket resulterer i en konfrontation mellem ægtefællerne.
Det er især spørgsmålet om ejendomsret, der bliver belyst. Ægteskabets oprindelige idé var, at de som ligeværdige partnere skulle eje hinanden, men kvinden hævder nu, at hun ejer manden på samme måde som man ejer en hund5 ½.
Strindberg skifter herefter perspektiv og fremstiller den modsatte situation. Nu er det manden, der skal deltage i botaniske aktiviteter sammen med en pigeskole.
Denne vending tilfører en interessant dynamik, da August Strindberg vender den traditionelle opfattelse på hovedet.
Nu ser vi manden udføre aktiviteter, der normalt blev anset som "kvindelige", hvilket giver anledning til refleksion omkring kønsroller og forventninger.
Skriv et svar