Problemformulering
”Det eneste sikre i livet, er døden” er et velkendt citat. Men er der en mening med døden? Dette er stadig et stort mysterium for mennesket. Selvom døden stadig er en selvfølge, er den gennemsnitlige levealder steget markant.
Men har vi egentlig et ønske om evigt liv? Naturvidenskaben, filosofi og religion har gennem tiden haft forskellige måder at afmystificere døden.
Du skal med udgangspunkt i fagenes metoder, teori og empiri:
Redegøre for de biologiske processer der leder frem til den naturlige død, herunder de afsluttende dødsprocesser og hvilke metoder man kan undersøge disse med.
Gøre rede for, analyser og sammenlign forklaringer fra naturvidenskab, filosofi og religion om, hvad der sker, når man dør. Inddrag i denne sammenhæng sjæl/legeme problematikken.
Diskutere naturvidenskabelige muligheder for at opnå evigt liv, og hvilke implikationer denne mulighed kunne have for menneskeheden.
Indledning
”Døden er det eneste Visse, og det Eneste der intet er vist”1 er et velkendt form for citat formuleret af Søren Kierkegaard
at en dag vil døden komme og det er noget man er nødt til at forholde sig til på en eller anden måde, men også at meget mere kender vi ikke ved døden.
Døden har derfor også fascineret mange, på grund af des store mysterium. Derved opstod der store spørgsmål omkring døden, som dens betydning og hvad sker der efterfølgende døden.
Denne fascination startede lang tid tilbage til det antikke Grækenland, hvor så der har udviklet forskellige forklaringer på hvad sker der, når vi dør.
Nogle forklaringer på der er todelte verdner, andre der mere mellem himmel og jord; mens nogle ikke tror på det der ikke hører til naturens eller virkelighedens verden.
Døden mystik har også lagt grundlag for meget forskning, så den forstås bedre. Eksempelvis inden for forskellige former for genvariations, som foxo3-genet, epigenetik mv.
Samt, prøve at forklare med forskellige observationer, forsøg og undersøgelse, hvad der sker når man dør.
Døden er altså et kæmpe mysterium man hele tiden bevæger sig mod, da det er et selvfølge af livet. Alligevel prøver man at udsætte den.
Udsættelsen kan komme bl.a. af ens miljø, sundhed og helbred. Hvilke er faktorer der kan have indvirkning på ens levetid. Hvilket på sin vis kan ses i den gennemsnitlige stigende levealder.
Forskningsfelter i aldring har derudover undersøg geners betydning i forhold til epigenetik og genvariation udvalgte systemer i kroppen, som insulinsignalering.
Døden er dog stadigvæk et mysterium ikke mare forskere har prøvet at forklare, men også filosofer. Der kom med forskellige forklaringer på hvad der sker, samt sjælen og legemet sammenspil.
I senere forklaringer, som kristendommen, kan der ses spor tilbage til forklaringer fra det antikke Grækenland, der var en sjælelig del og materiel del tilhørende, hver sin verden.
I naturvidenskaben var synet anderledes, hvor de to dele er afhængelig af hinanden i en organisme.
Selvom der er forskellige opfattelser af døden, dukker der hele tiden ny videnskabelige opdagelser og svar op.
Hver eneste gang der, så kommer ny viden om døden, opstår der igen nye spørgsmål om døden. For at forstå den endnu bedre.
Der er dog endnu ikke noget, som sådan endegyldigt svar på døden, endnu selvom der vides mere end nogen sinde før.
Det eneste sikrer indtil videre er døden er et selvfølge, alligevel bliver den lige så stille udskudt, som der kan ses på den gennemsnitlige stigende levealder.
Indholdsfortegnelse
Opgaveformulering 2
Titelblad 3
Indledning 5
Optrin til indtrædelse af døden 6
Åndedræt regulering 6
Cheyne-stokes respiration 7
Fænomener efterfølgende døden 7
Livores mortis - Ligpletter 7
Rigor mortis - Dødsstivelse 8
Hvad sker der, når man dør? 10
Det evige liv 13
Epigenetik 13
Foxo3-genvariation 14
Konklusion 16
Referencer 17
Bilag 1 - Besked fra Kristian Brogaard 19
Bilag 2 - Besked fra Ann Sofi Lægsgaard Andersen 20
Bilag 3 - Besked til Poul Erik Haahr 21
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Optrin til indtrædelse af døden
Udover der kendes, at døden vil indtræffe en dag, har man fundet ud af der eksistere visse fænomener der ofte ses inden og efter døden.
Hos de fleste mennesker, der er døende, begynder kroppens normale systemer at fungere langsommere. Hjerte slår langsommere, eller med mindre kraft, blodet flyttes langsommere rundt.
Hvorved kroppen får mindre ilt, end der brug for, og fungerer ikke så godt. Når hjernen får mindre ilt, end der kræves, påvirkes de hormoner produceret af hjernen.
Hvilket påvirker måden, som andre organer fungerer. Men dagene før døden begynder den døendes vejrtrækning af ændre sig.
Hvilket skyldes den nedsatte hjerte- og lungefunktion, da der skabes en ophobning af CO2. Hvordan ophobning af CO2 påvirker vejrtrækning, spilles sammen med reguleringen af åndedrættet.2
Åndedræt regulering
Åndedrættet sørger for optagelsen af ilt, og udskillelse af kuldioxid, samt at være med til at opretholde den rette pH-værdi i kroppen.
Reguleringen af åndedrættet sker ved et center, der ligger i den forlængede rygmarv, medulla oblogata. For reguleringen af åndedrættet, spiller de følgende faktorer ind:
• Centrale kemoreceptorer
• Perifere kemoreceptorer
• Bevidst regulering i højre hjernecentre
Hjernen flyder i en væske kaldet cerebrospinalvæsken (CSF). Mellem CSF og blodet er der ingen direkte forbindelse, idet der er en blod- hjerne-barriere. Dette buffersystem indvirker i i
transporten af CO2 i blodet, men i CSF findes der intet buffersystem. CO2 kan diffundere igennem blod-hjerne-barrieren, hvor så der dannes kulsyre og dermed hydrogencarbonat og frie H+ i cerebrospinalvæsken. Hvilket på grund af
Figur 1: Illustrerer regulering af ventilationen.
Åndedrætscentret påvirkes af følgende: CO2 og pH i hjernen, signaler fra perifere kemoreceptorer og central kemoreceptorer, samt den højre hjernecentre. Hentet fra: Falkenberg, H., Gasbjerg, P. K., & Nielsen, L. H. (2000). "Fysiologi"
manglende buffersystem betyder, selv små ændringer i H+-koncentrationen ændrer pH-værdien. De dannede brintioner påvirker de centrale kemoreceptorer, i åndedrætscenteret.
Den øget H+- koncentration bevirker derved, således at åndedrætscenteret øger sin aktivitet, hvorved ventilationen øges.3
En anden faktorer der kan bevirke åndedræt centeret, er de perifere kemoreceptorer, der befinder sig i halsarterien og i aorta. Cellerne i kemoreceptorerne gennemblødes af meget store mængder blod.
Disse celler stimuleres kraftigt ved stigning i CO2-koncentration og fald i pH-værdien, hvilket skyldes hydronerne, i forbindelse med af mængden af CO2 vokser. Hvorimod en nedsat O2 påvirker i mindre grad.
De perifere kemoreceptorer sender signaler til åndedrætscentret og ventilationen øges. Når CO2- koncentrationen i blodet stiger påvirkes åndedrætscenteret altså gennem både de perifere og centrale kemoreceptorer.
Så åndedrætscenterets aktivitet forstærkes, hvorved både åndedrætsdybden og åndedrætsfrekvensen øges. Som der også ses på Figur 1: Illustrerer regulering af ventilationen.
Åndedrætscentret påvirkes af følgende: CO2 og pH i hjernen, signaler fra perifere kemoreceptorer og central kemoreceptorer, samt den højre hjernecentre. Hentet fra: Falkenberg, H., Gasbjerg, P. K., & Nielsen, L. H. (2000).
"Fysiologi" er der også forbindelse fra højre centre i hjernen til åndedrætscenteret. Derved kan man via højre centre i hjernen bevidst eksempelvis ved udførelse af et arbejde påvirke åndedrætscenteret og dermed lungeventilationen.3
Skriv et svar