Indledning
Teksten ”ET GRUNDSKUD” er en novelle fra 1887 skrevet af Henrik Pontoppidan. Den indgår i hans novellesamling ”Fra Hytterne”.
Novellen er en typisk Pontoppidan novelle fra det moderne gennembrud, hvor problemerne i samfundet blev sat under debat. Novellen tematiserer uligheden mellem overklassen og underklassen.
Derudover skildrer den fattigdommen og utrygheden, hus- mændene og deres familier levede under i 1800-tallet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jakob er hovedpersonen i novellen, han beskrives som ”husmand og væver”, dette indikerer, at han var en del af den hårdtarbejdende underklasse, det ses ved, at han kun har to ”fest- og hviledage” om året.1 Husmanden levede i et hus på landet med et stykke jord til dyrkelse og husdyr.
For at gøre familiens chancer for overlevelse større havde han derfor et erhverv som væver. Jakobs ydre karakteristik fortæller læseren, at han er fattig, og har en lavsocial status.
Da den betydningsfulde dag kom, at han skulle til staden for at gøre en grisehandel, trak han ”i sin nye vadmelsfrakke og de blanktpudsede støvler”.
Højdepunktet var når han ”satte sin lille runde filthat på sit store hoved...”. Frakkens materiale indikerer, at han er fattig, da vadmel dengang var et af de billigste materialer til at fabrikere frakker.
Jakobs indre karakteristik er præget af sparsommelighed, som var en nødven- dighed for familiens overlevelse. Dette ses, inden grisehandlen, da han tæller pengene hele 20 gange og putter dem i en sikker inderlomme.
Derudover er den præget af hans fortrøstningsfulde tilgang til livet. Den ses, da Jakob kommer hjem med grisen ”Sif” og Sidse-Marie viser skepsis: ”Hun tyktes, den såe så ”indiotisk” ud.” Jakob negligerer hendes skepsis med et fortrøstningsfuldt grin.
Skriv et svar