Analyse af anfægtelser

Anfægtelser af Olivia Levison 1893

Indledning
Teksten er skrevet af Olivia Levison i 1893 og handler om den unge Elisabeth som har lært at kende til den forbudte kærlighed sammen med Harald Schiøtte under et bal på en torsdag aften. Hovedsageligt er det en dialog der forgår mellem farmoren og Elisabeth. Gennem teksten kan man mærke at Elisabeth bliver mere og mere frustreret og sur over at hun faldt i Haralds fælde og var ved at kysse med ham.

Hun ser det som en SKAM at hun finder Harald flink og dejlig under aftenen, og bliver fristet til at få ham og Hanna til at sætte hende af længere ude på aftenen, i stedet for hun bare tog hjem førhen på aftenen som planlagt.

Uddrag
Teksten er skrevet af Olivia Levison i 1893 og handler om den unge Elisabeth som har lært at kende til den forbudte kærlighed sammen med Harald Schiøtte under et bal på en torsdag aften. Hovedsageligt er det en dialog der forgår mellem farmoren og Elisabeth. Gennem teksten kan man mærke at Elisabeth bliver mere og mere frustreret og sur over at hun faldt i Haralds fælde og var ved at kysse med ham.

Hun ser det som en SKAM at hun finder Harald flink og dejlig under aftenen, og bliver fristet til at få ham og Hanna til at sætte hende af længere ude på aftenen, i stedet for hun bare tog hjem førhen på aftenen som planlagt.

Et af de mange motiver der forgår i historien ligger blandt andet meget op af ordet ”anfægtelser” hvor Elisabeth kommer ren omkring hendes tanker og forklare hendes farmor hvordan hun har det omkring hendes tanker.

Citere Elisabeth, linje 204-217
”Du ved ikke, hvor det er skrækkeligt at gå sådan omkring, så tom, så underlig- der går man og læser og uddanner sig og ser på eksperimenter og hører foredrag og bilder sig ind, at man er ovenpå og det er interessant og farlig dejlig alt sammen, og man tænker ikke på andet og bums! Midt i det hele plumper man ned fra højden og finder hele verden utålelig og uudholdig og fortvivlet og man kan bare græde- og græde – og det er, ligesom der er noget tungt inden i En og man hader alle mennesker og alting og allermest sig selv”

I dette uddrag kan man især mærke motivet omkring de tanker Elisabeth har haft om hendes selv på det sidste, efter hendes møde med Harald. Med det går vi hen mod konflikten der forgår i dialoen mellem farmoren og Elisabeth. Som skrevet før siger Elisabeth hvordan hun har det med Harald og hvad hun føler omkring sig selv.

Det er en indre konflikt der sker i novellen, det ses ved at Elisabeth kæmper en kamp med hende selv og hendes tanker om hvordan hun har og hvorfor hun ikke kunne stå imod fristelsen for Harald. Da det forgår i 1893 og kvinderne ikke havde meget at sige og skulle gøre hvad manden sagde og gav hende lov til.

Ægteskab forgik i en helhed og fællesskab hvor gud havde en plan for kvinder og mænd. Idet med Elisabeth finder Harald attraktiv. Som skrevet spiller tiden en vigtig rolle i denne fortælling, når man læser den i dag. Da teksten er fra en anden tid, hvor f.eks. ægteskab fyldte mere end det gør i dag. Det vil sige verden har ændret sig, og der var andre bekymringer og normer dengang. Men det er ikke ens betydende med, at det godt kan sammenlignes med noget nutiden.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!