Indledning
Her ligger jeg så. Helt hjælpeløs uden nogen til at hjælpe mig. Mit hjerte hamrer og dunker. Det hamrer så højt at jeg næsten ikke kan hører andet. Jeg er rædselsslagen.
Det føltes som om mine hænder er smurt ind i noget varmt. Jeg kan ikke se hvad det er. Jeg prøver mange gange, men det lykkedes ikke.
Det er som om hele min krop er gået i baglås. Jeg kan ikke bevæge noget som helst. Ikke engang mine ben. Slet ingenting…
“Ding ding“ lyder det fra alle højtalerene på skolen. Sådan lyder det hver evig eneste dag. Det betyder at pausen er slut, og vi skal videre ind til næste time.
Jeg magter ikke skolen i dag, men jeg holder ud. Jeg kan ikke pjække mere end det jeg allerede har gjort. Mine forældre blev rigtig sure sidste gang de fandt ud af at jeg pjækkede med mine venner.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er jo ikke min skyld at man vælger at lave den kedeligste film i hele verden. ”Hvad er klokken?” spørger jeg Alison om for bare at skifte til et eller andet emne.
”Den er snart 22:00” siger hun. ”HVAD? Det kan ikke passe! Vi har jo lektier for, og dem har vi altså planlagt at vi vil lave i dag hvor det jo faktisk ER fredag d. 13.” råber jeg ud over hele biografen.
”Ja det ved jeg godt, men jeg synes det er blevet lidt sent til at kunne skrive den historie nu.” siger Scott med en lille stemme.
Jeg kan se på Alisons ansigt, at hun syntes det samme. ” Ej det kan I ikke mene, en aftale er en aftale så nu skal vi altså gøre det!” Jeg er sur og skuffet på samme tid. ”
Jeg tror altså heller ikke jeg kan” siger Alison lige pludselig. ”Min mor syntes at det er blevet for mørkt, og hun er altså stadigvæk lidt overtroisk om alt det der fredag d. 13 halløj.”
Jeg må indse at der ikke er mere jeg kan gøre. ”Fint nok. Så gør jeg det bare selv. Min bliver alligevel også den bedste historie, med eller uden jeres hjælp.”
Jeg river mine ting op fra gulvet og går selvsikkert og med hovedet højt ud af biografdøren. ”Hav en god aften” siger jeg ironisk, og smækker døren i.
Nu går jeg så her på den mørke vej, helt alene ude i den mørke aften. Fuldmånen laver et smukt blåt nattelys inde i tågen. ”Cosmos skolen” står der pludseligt på et skilt.
Jeg er gået hen på skolen. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Det er nok fordi, at der er helt stille og fredeligt inde på skolen om aftenen.
Jeg går med små skridt hen mod skolen. Jeg tager fat i håndtaget, og prøver at trække det ned. Det gider ikke. Det sidder fast.
Selvfølgelig. Døren er låst. Det burde jeg have tænkt på noget før. Jeg vender mig om og er klar til at gå hjemad i den mørke nat.
Vinden er begyndt at blæse op. Pludselig tager noget fat i min skulder. Det føltes som en stor klam og kold hånd. Jeg står helt stille, laver ikke nogen bevægelse.
Jeg er helt frosset til is. I det øjeblik føler jeg mig for allerførste gang bange. Jeg bér bare til Gud om, at det er Alison eller Scott.
Jeg tager en dyb indånding og prøver bare at tænke på noget godt. Det hjælper faktisk overraskende nok. Jeg vender mig forsigtigt om og tænker på noget helt andet imens jeg kigger ned i jorden.
Jeg ser nogle store sko. Eller ikke bare nogle store sko. Jeg ser store mudrede støvler der står lige foran mine små nye lyserøde Puma sko.
Det er i hvert fald ikke Scott eller Alison. Lige pludselig glider hånden af min skulder og af en eller anden grund kigger jeg op.
Skriv et svar