Indledning
”Ægteskab og tvang” er et essay fra samlingen ”Heltindehistorier” fra år 1745 af Ludvig Holberg. Dette essay skildrer Holbergs holdninger om tvangsægteskab, hvor han formår at give en klar beskrivelse af ændringen i menneskesynet, der opstod i perioden.

I oplysningstiden var rationalitet og oplysning grundlaget for det danske borgerskabs hverdag. Man bevægede sig i samtiden til det såkaldte deisme, hvor man indså, at Gud har skabt verden, men denne ikke blander sig. Gud har skabt naturen, men naturen bestemmer. Valg blev derfor truffet ud fra fornuft og egne behov, uden at det blev sat i relation til Gud.

Her blev der altså udviklet en sekulariseret samfundsteori; en adskillelse af stat og religion.

Uddrag
Derved opstod der i oplysningstiden borgerlig offentlighed, hvor man begyndte at diskutere og debattere, bl.a. i klubber, aviser og tidsskrifter.

Dette havde betydning i skrivestilen, hvor man udviklede sproget til at udtrykke fornuften og denne rationel tænkning. Der blev hermed udviklet to stilarter; den klassicistiske stil og rokoko.

Et nøgleord for den klassicistiske stil er klarhed, hvor formålet er at oplyse. Idealet er et enkelt og fornuftspræget formsprog, der skaber en præcis, entydig tekst. Det skal være et sprog man ikke ”lægger” mærke til. Rokoko er derimod sangbart prosa, der er kendetegnet som sart, let og elegant.

Skrivestilen er præget af følelser, som kendt i barokken; dog fokuseres der udelukkende på de lyse og lette følelser; det erotiske, intime og sorgløse.

Dermed er begge skrivestile fælles om at være en modsætning til barokstilens voldsomme følelsesudbrud og sproglige iscenesættelse.

Oplysningstiden er præget af de episke og dramatiske genrer, hvor Holberg særligt er kendt for sine komedier. Holberg er også den første danske essayist, hvormed han fastsætter genrekendetegnene for essayet.