Indledning
Folkevisen "Åge og Else" er en episk lyrisk folkevise fra middelalderen, som kan spores tilbage til en adelsdame, der muligvis nedskrev den første gang mellem år 1400-1900.
Jørgen Lorenzen gengav visen i sin bog "Folkeviser" i 1978. Denne genre består af vers og strofer, som kan synges og danses til, og samtidig fortæller den en historie, hvilket er kendetegnende for en folkevise.
Visens oprindelige tekstform er ikke kendt, og der findes muligvis flere forskellige varianter, som er opstået på baggrund af visens mundtlige fremførsel og overlevering.
I gamle dage blev viser brugt som underholdning i de højere socialklasser. Først fortalte man historien gennem en sang, og derefter dansede man til den.
Åge og Else tilhører genren tryllevise, da den indeholder mange overnaturlige elementer, som da døde Åge tager kisten på ryggen og opsøger Else.
Det er også overnaturligt, at Åge bliver beskrevet som et levende menneske, der udfører rigtige handlinger, selvom han genopstår fra de døde.
Det er typisk for trylleviser, at de har en tragisk slutning, og det er også tilfældet her, da Else bliver syg og dør inden månedsdagen. Alt i alt er Åge og Else en spændende flkevise med en unik fortælling, som stadig bliver læst og fortolket i dag.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortællingen om Else præsenteres gennem en tredjepersonsfortæller med et begrænset indre syn på hende, hvor historien er set fra hendes perspektiv.
Selvom vi ikke får indblik i hendes følelser og tanker udover hendes dybe sorg, som er så voldsom, at hun ønsker at dø, som det fremgår af strofe 33: "Så såre græd stalt Elselille,
Gud hun bad; at hun ikke måtte leve i år og dag", får vi stadig et indtryk af hendes situation.
Opbygningen af fortællingen indikerer en kombination af både en scenisk og panoramisk fortællermåde. Dialogen mellem Åge og
Else er en markant indikation på en scenisk fortælling, da den varer i lang tid og udspiller sig som en scene.
Skriv et svar