Fortiden har alt magt over nuet, der vil ses udvikling men ingen forandring
Indledning
Jeg har læst novellen ”William” fra novellesamlingen ”Radiator”, som er skrevet af Jan Sonnergaard i 1997.
”William” handler om et kærestepar, som sidder på en cafe, hvor en lille mand kommer over og fortæller en historie om sin fortid, som rammer en af hovedpersonerne, nemlig Ulla.
Jeg vil i denne analyse analysere og fortolke novellen ud fra nykritikken med fokus på komposition, fortæller, personkarakteristik, tema og budskab.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I begyndelsen af novellen ”William” får vi igennem en beskrivelse præsenteret de første to personer i historien. Ulla, som er meget bestem anlagt og som har et temperament der svinger meget.
Hun siger ting til jeg’ et som man normalt ville opfatte som onde og går og vrisser af ham, til pludselig at kysse ham og omfavne ham med en undskyldning om hendes uartige opførsel.
Ulla ved jeg’et vil gøre alt for hende, og udnytter ham blandt andet pengemæssigt.
Det må ikke blive for kedeligt for Ulla, og de gør meget ud af deres forhold, og selvom deres venner kalder dem, ”satte”, ”borgerlige” og ”gamle”, så ligger hun ikke lige så meget i deres forhold som kæresten, i det hun siger ” det kunne i princippet være hvem som helst” (s.2 L. 16-17) som der er far til barnet.
Og ud fra det spotter man også hurtigt som læser, at deres forhold ikke er så idyllisk og fint, som man hører fra jeg’ets side, som fortæller historien.
Skriv et svar