Netto og Fakta | Analyse | Jan Sonnergaard

Indledning
’NETTO og fakta’ er en novelle fra samlingen ’Radiator’ (1997) af Jan Sonnergaard. I novellen følger man en fortabt,alkoholiseret mand,Jesper Nielsen, som kommer fra det allernederste lag af det danske samfund.

Historien finder sted i København, specifikt i Københavns Nordvestkvarter, man hører at hovedpersonen går på Frederikssundsvej (s. 1, l. 20).

Jesper Nielsen gennemgår en tilsyneladende uendelig fortælling om alle de måder samfundet lader ham i stikken og udstøder ham.

Han kritiserer blandt andet discount-supermarkeder, lotteriet, uhjælpsomjobtræning og andre folks fordomme ogforventninger til hans adfærd og udseende.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Udadtil spiller facaden en stor rolle for Jesper. Hans tanker kredser meget om hvordan han tror, at andre ser ham, og også om hvordan han ser andre folk.

Han klassificerer dem og stereotypiserer dem. Han konkluderer selv, at andre må se ham som et udskud, “jeg følte, at jeg var det, alle andre mener jeg er, nemlig et udskud.” (s. 5, l. 21).

Da hans ven Christoffer fra gamle dage besøger ham, er der også lagt meget vægt på beskrivelsen af Christoffers ydre, “Hans tøj var nyt og havde de rigtige mærker, og han var solariebrun og bodybuildet” (s. 8, l. 25).

Hovedpersonens opfattelse af sig selv og andre handler om det ydre indtryk. Selvom det ydre kun er med til at konstruere et billede af hvem man er som person, vægter det højt hos Jesper, at man går i de “rigtige mærker”.

Med dette eksempel kritiserer forfatteren også den højvægtede materialisme der er opstået i vores samfund. Det betyder ikke noget hvad du er indeni, men om du ser rigtig ud.

Samtidig understreger han dog, at det i høj grad er Jespers selvopfattelse, der gør, at han antager, at folk ser ned på ham. Igen demonstrerer Sonnergaard her, at underklassens problemer til dels er selvforskyldte.

I løbet af hele novellen laver Jesper ikke meget andet end at beklage sin situation, og ifølge ham selv, har han heller ikke mulighed for at komme ud af den. ”Man får nemlig kun én chance, eller to, hvis man overhovedet får noget,” siger han (s.1, l. 14-15).

Det er på trods af, at der faktisk flere gange er folk, der forsøger at hjælpe ham. En kvinde ved navn Marianne tilbyder ham et job med at gøre rent for hendes onkel. Hun ender dog aldrig med at svare ham, når han takker ja til tilbuddet.