Indledning
I denne analyse om novellen ”William” vil jeg fokusere og analysere fortælleren, personkarakteristikker, den indre komposition og novellens budskab.

Novellen ”William” er en del af novellesamlingen Radiator, som udkom i 1997, novellesamlingen er skrevet af Jan Sonnergaard.

Jan Sonnergaard var en dansk forfatter, dramatiker og debattør, som blev født d. 15. August 1963 og døde d. 21. november 2016.

Jan Sonnergaard blev hurtigt anerkendt efter novellesamlingen Radiator udkom, da det er en meget rå novellesamling, som blandt andet indeholder temaer som miljøskildringer, socialeudsatte og vold.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det får vi bekræftet da vores jeg-fortæller ikke kender til den lille mand og Ullas fortid sammen.

Det gør det nemmere for læseren, at forstå de begivenheder der optræder i novellen, som i dette tilfælde er det flashback, som den lille mand fortæller om, da jeg-fortælleren ved ligeså lidt som læseren.

Hele Novellen er et tilbageblik på Ulla og jeg ‘ets oplevelser i København, da den bliver fortalt i datid. Der kommer dog en form for ”ny-fortæller”, da den lille mand fortæller hans historie til kæresteparret.

Vi finder i novellen hurtigt ud af, at Ulla er en meget bestemt kvinde og besidder en del humørsvingninger.

Vi oplever at hun snerre en del af hendes kæreste og faktisk snakker ret nedladene til ham, men er hurtig til at være den første til at undskylde.

Samtidigt finder vi ud af, at Ullas kæreste, som er novellens fortæller forguder Ulla og vil gøre alt for hende og det ved Ulla godt.

Hun nyder at være centrum og få opmærksomhed, det oplever vi både overfor hendes kæreste og de folk der sad på Café Nielsen, da Ulla vælger at lave en scene

hvor hun slynger et glas cognac i hovedet på den lille mand, hvilket siger en del om hendes væremåde og personlighed.

Der er ingen tvivl om, at jeg ‘et er meget stolt over hans kæreste og dybt forelsket, hvilket vi allerede finder ud af på side 1, linje 12-15.

”Vi var alene, og Ulla havde aldrig været smukkere, og jeg var næsten sikker på, at hun nu endelig var blevet gravid, at det endelig var lykkedes

og hver gang jeg tænkte på det blev jeg ufattelig stolt over, at hun gik her sammen med mig, og ikke en anden”.

Kort efter får vi også at vide, jeg ‘et allerede har planer om deres fremtid sammen på side 1, linje 15-17. ”Og selvom jeg endnu ikke havde fortalt hende

hvor glad det gjorde mig, var jeg allerede begyndt at planlægge, hvad vi skulle gøre, når barnet endelig kom, hvor vi skulle flytte hen alle tre, og hvad vi skulle kalde det”.