Waiting for Love – Avicii | Analyserende artikel

Indledning
Der er ingen tvivl om, at kærlighedsbegrebet kan være svært at definere. Dog har samfundet givet os en definition på kærlighed, som forhindrer os i at finde vores egen. Samfundet definerer kærlighed som meningsløse one-night-stands og som egoisme og tilfredsstillelse af egne ønsker. I dag er forhold snarere centreret omkring fysiske kontakt end følelser.

For nogle vil dette muligvis være tilfældet, men i Aviciis musikvideo ”Waiting for Love” (2015) tages der udgangspunkt i den dybere form for kærlighed, som ikke kun handler om fysisk intimitet, men om den overvældende smukke kærlighed mellem to mennesker.

Der bruges mange filmiske virkemidler, der støtter kærlighedens tema, når hovedpersonen bliver sat til at handle, mens de mange udfordringer prøver at forhindre ham i at opnå sit mål.

Uddrag
Ligesom mange andre narrative musikvideoer, kan Waiting for Love sættes ind i en 3akt-model.

I den første akt bliver vi præsenteret for videoens to hovedpersoner og konflikten.

Den 3. personsfortalte kærlighedshistorie sætter sit udgangspunkt på et ældre ægtepar. En ældre mand falder i søvn med sin kone ved sin side, men da han vågner, er hun pludseligt væk.

Hans nervøsitet og bekymring bliver vist med hurtig klipning af manden, der vælter rundt i huset for at lede efter hende, men som samtidig bliver afbrudt af længere klip (0:33-0.56).

Denne form for klipning hænger ikke kun sammen med rytmen i musikken, men er også med til at skabe uro og bevægelse. Det er med til at vise hans følelser, uden at vi får noget at vide fra selve sangteksten.

De langsomme klip er med til at forklare seerne situationen. Heriblandt det afsluttende klip, hvor han holder et fotografi af sin kone. (0.53). Her får den ældre mand givet tid til at reflektere over situationen og følelserne. Det bliver næsten som om, at seeren kan følge hans følelser og tankegang.

I starten af musikvideoen er han træt og udmattet, men når han igen vågner, er han pludselig fuld af energi.

Denne spontane ændring i hans fysiske tilstand er muligvis en hentydning til, at den ældre mand døde fredeligt i sin søvn og er nu vågnet i efterlivet. Hans overgang fra liv til død, bliver derudover vist ved hjælp af solnedgangen.

Her benyttes der tidsforkortelse, hvor solnedgangen bliver sat i fast motion. Manden vågner op i mørke, når solen allerede har sat sig. Det er i denne mørke, han fortsætter sin rejse.

I slutningen af den første akt får vi det første vendepunkt, hvor hans nye mål bliver at tage ud for at finde sin kone.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu