Indledning
Skønhedsidealer. Vi bliver mødt af diverse skønhedsidealer på sociale medier, i supermarkedet, på gaden, i skolen overalt, hvor vi færdes.
Christina Anderskov mener, at det bestemt ikke er acceptabelt at være anderledes i Danmark. Hun mener, at skønhedsidealet påvirker både unge og voksne
og det fylder så meget, at også spædbørn og børnehavebørn bliver påvirket. Der er en manglende frihed til at være sig selv.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som start på analysen kan det retoriske pentagram anvendes. Afsender af kronikken er Christina Anderskov, som fremstår både med stor styrke, men også med sårbarhed.
Hun har oplevet onde og sårende kommentarer på egen krop. Emnet i kronikken er det forskruede voksensyn på skønhed, og at det blandt voksne sammenlignet med børn er mindre accepteret at se anderledes ud.
Hun sætter det at være anderledes til debat; ”I hvert fald hvis man som forældre ønsker at lære sit barn, at barnet ikke er god nok, at det ikke kan elskes, hvis ikke det ligner de andre børn”(linje 76) (1).
Christina Anderskovs budskab i teksten er, at det at se anderledes ud, skal være en normalitet. Situationen i teksten er et opråb og modsvar på den kultur, der opstiller uopnåelige skønhedsidealer, som hun mener, at forældre giver videre til deres børn.
”I dare you! Du tager en sprittusch, maler halvdelen af ansigtet Peter Lundin-style og smutter så en tur ned ad strøget”(linje 181) Dette er et af hendes eksempler og opråb, der eksemplificerer den forskruede kultur.
Med et levende og beskrivende sprog, sætter hun læseren ind i sin situation. Sproget i kronikken er velskrevet og skrevet i hverdagssprog.
Stillejet er lavt, da hun anvender slang og bruger ikke fremmedord, “Så venligst, get out of my face, tak”(linje 284)
her ses et eksempel på slang i teksten. Hun anvender billedsprog i teksten, hvor hun skriver følgende “...den indre svinehund glamme et svagt øjeblik”(linje 253)
Skriv et svar