Indholdsfortegnelse
Snap: filosoferer over vand som foranderlig og forunderlig størrelse
Snap: Vind i håret og penge på lommen
Snap: Overstået skøn morgenløbetur, nu forfriskende energybooster
Snap: Tænker på min skat, savner
Snap: Ready to party, bitcheees?
Snap: 3F – Fredag, Fest, Fuuuuld!
Snap: Verden er ond, vil bare sove fra alt lige nu
Snap: 22.00 – time for my beauty sleep
Snap: Heftig diskussion med Per Stig Møller
Snap: Lever det fede liv

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Lydløst. Monotont. Små vandpartikler samles oppe i himlen, bliver tungere og tungere, og på et tidspunkt bevirker tyngdekraften, at de falder ned som dråber.

Vanvittigt. Hold kæft, hvor det pisker ned. På en gang trist og eventyragtigt. Det får mig til at tænke på Bamse fra DR’s børneprogram ”Bamse og Kylling”, der med sin kendte regnesang får alle til at smile:

Når regnen regner oppe på taget,
har regnen slet ikke oppe-daget,
det kan regne nul ned.
Vi har stoppet hul-let.

---

Snap: Overstået skøn morgenløbetur, nu forfriskende energybooster
Jeg SKAL afsted. Det regner ikke engang i dag, ingen undskyldning. Mine ben er tungere end gårsdagens fysiktime.

Og her taler vi altså heavy-as-in-really-heavy. Lidt vandpjaskeri i panden er nok til at fake en veloverstået rask løbetur.

Simulere? Er det ikke det, det hedder? Er ikke sikker på betydningen. Pyt. Pretend, pretend, pretend. Ikke fordi jeg normalt ikke løber – jeg løber bare først, når ”hjemme-igen-billedet” er taget, redigeret og delt.

Lidt tamt, men helt ærligt. Der er kun en svag, grænsende til ikke-eksisterende, lighed mellem mit normale, smilende snap-jeg og så den halvdøde, gispende hvalros, der efter 20 minutters umenneskelige fysiske lidelser kommer vaklende ind af døren og falder om på gulvet. Og ikke for at diskriminere nogen - men hvem ser op til en død hvalros?

Som om løbeturen ikke er nok, så prædiker det nyeste nummer af ”Fitter Than Your Neighbor”, at resultaterne af løbeturen fordobles, hvis man indenfor 30 minutter drikker deres ”lette og velsmagende grøntsagsbombe”.

Og Hvad Fitter Siger Er Altid Det Rigtige. Så jeg drikker den uden at kny. Selvfølgelig. Og overvejer, hvad det dog er, jeg ligger under for.

---

Op på bæstet igen, en tur i Følle, indre sejrsdans, da selv-scan-medarbejderen ikke spørger om ID men blot ser til, mens jeg lader herlighederne forsvinde ned i posen.

Observerer hende dernæst febrilsk forsøge at berolige en vred, dårligt dansktalende nydansker, der ikke forstår instruktionerne på skærmen.

Damen i maskinen fortsætter tålmodigt sit ”der er en uventet vare på vægten, fjern uventet vare”, mens varmen, vreden og volumen tager til. Og det får mig til at tænke.

For det er da intet under, at nydanskere har svært ved at tilegne sig forståelse og indsigt i vores bemærkelsesværdige sprog. Jeg kan knap nok selv passere gennem selv-scan uden at bede om hjælp.