Vikingetiden | DHO | 10 i karakter

Indledning
Vikingetiden var efter sigende en tid bestående af togter og plyndringer. Men er de vikinger vi ser i film og serier den rigtige vare?

Var vikingerne virkeligt ikke andet end et blodtørstigt og barbarisk krigerfolk? Dette er den stereotype opfattelse af vikingerne, både i udlandet, men såmænd også her i Danmark.

Jeg vil i min opgave gøre et forsøg på at sammensætte en mere realistisk opfattelse af vikingerne og finde ud af, hvor i historien det muligvis er gået galt.

Men for at have den bedst mulige forståelse, vil jeg først give et nærmere indblik i, hvordan vikingernes verden hang sammen ved brug af en redegørelse.

Herefter vil jeg komme med en analyse af Ravnkel Frøjgodes saga samt en perspektivering til sagaen Gunnlag Ormstunge, hvor mit fokus vil være på slægtens betydning.

Dernæst vil jeg komme med min vurdering af, hvorvidt slægtssagerne er en fornuftig kilde, når det kommer til at skulle opklare slægtens betydning.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Metode 2
Vikingetidens samfundsstruktur 3
Analyse af Ravnkel Frøjgodes saga 4
Perspektivering 7
Slægtssagaer som historiske kilder 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
I vikingetiden var samfundets sociale lag tydeligt opdelt. Hierarkiet deles op i 3 dele. I toppen havde man kongen sammen med den aristokratiske elite.

Den aristokratiske elite var en mindre gruppe af stormænd, der sammen med kongen dannede samfundets top.

Under dem fandt man de frie, som repræsenterede størstedelen af samfundet, herunder de Jordløse landarbejdere.

Og i bunden havde man så trællene, de ufrie.1 Trællene var det, som vi i dag kalder slaver, og var en anden kvinde eller mands ejendom.

Trællene havde ingen rettigheder og blev behandlet på samme måde som dyrene på gården. Det var ikke nemt at bryde den sociale arv i vikingetiden.

Hvis man var født fattig, var man dømt til at være det resten af livet. En undtagelse hertil er gruppen af frie mænd, med erhverv som f.eks. håndværkere, købmænd eller professionelle krigere.

De dygtigste indenfor erhverv som disse, havde nemlig den fordel, at de var mere fleksible. De havde mulighed for at rejse med kongen på togter eller komme ud og handle med andre lande.

På den måde kunne de tjene mange penge og havde derfor mulighed for at skaffe sig jord. På den måde kunne de bryde den sociale arv.

Men selvom der var de sociale lag, blev der egentligt ikke gjort den store forskel på folk. De højest og laveste stillede i samfundet levede nemlig for de flestes vedkommende sammen.

Den store forskel i samfundet var, om man var fri eller om man var ufri.2 Som tidligere nævnt, var størstedelen af samfundet frie.

Og som en fri mand havde man en række rettigheder, som kongen bestemte. Man havde blandt andet retten til at blive hørt på tinge

hvis man havde gjort noget forkert.3 På baggrund af det mener man også, at der i vikingetiden begyndte en slags ”demokratisk ånd”. 4

I vikingetiden var det den enkeltes brugsrettigheder eller ejerskab af jord, som skabte grundlaget for den enkeltes placering i samfundet.

Dog var æren, familien og slægten også væsentlige elementer. Samfundets fundament var bygget af normer og traditioner. Blev normerne overtrådt, ville man miste æren og samfundets anerkendelse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu