Vikingetiden

Indledning
”Vikingerne var i virkeligheden mange ting. De var modige eventyrere, innovative bådebyggere, dygtige handelsfolk og gemene sørøvere.”

Dette er blot nogle af de ord, datidens stormænd beskrives med. For danskerne er vikingetiden, vores storhedstid, og en tid vi med glæde ser tilbage på og inddrager i vores nuværende liv, men hvordan var vikingerne egentlige?

Og hvilke faktorer var vigtige i deres tidsperiode, samt hvad der dannede grundlag for så stor en succes, som vikingetidens helte tiltog sig?

Indholdsfortegnelse
1 Indledning 2

2 Materiale- og metodeovervejelser 2

3 Redegørelse for vikingetidens samfund med fokus på vikingernes opfattelse af religion, død og slægt 3
- 3.1 Vikingetogter 3
- 3.2 Slægten, døden & religionen i vikingetiden 4

4 Analyse og fortolkning af episode 4, Vikings sæson 1 med særligt fokus på formidlingen af religionens og dødens betydning for vikingerne. 5

5 Analyse af historiebrugen i en tv-serie som vikings 8

6 Vurdering/diskussion af vikingetidens rolle i vores moderne samfund 8

7 Konklusion 9

8 Litteraturliste 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vikingernes religion kunne forstås på flere måder, og var altså ikke helt så begrænsede som religioner med kun en gud. Vikingerne havde nemlig mange guder, som hver især havde forskellige egenskaber og svagheder.

Guderne var mægtige, men havde stadig tegn på menneskelighed, i form af følelser og indbyrdes stridigheder. Dog måtte vikingerne, selvom guderne sås som værende menneskelige, ikke glemme deres guddommelighed og betydning.

Vikingeren måtte derfor bevare det stabile forhold mellem gud og menneske, og for alt i verden ikke fremdrive gudernes vrede. For at bevare det gode forhold til guderne, holdt vikingerne offerfester, hvor der ofres til de forskellige guder.

En anden rolle religionen spillede, var synet på efterlivet. Det mest generelle træk var, at de fleste havde troen om, at den døde, selv efter døden, stadig havde tilknytning til slægten.

Derfor var det i vikingetiden en tradition at have et dødsmåltid som en del af overgangen fra livet til døden.

Måltidet var en forestilling om et sidste måltid delt mellem de levende og de døde, for at bekræfte deres slægtsskab.

Samtidig havde man i vikingetiden to definitioner på, hvor den afdøde nu ville fortsætte efterlivet; enten i hel eller i Valhal.

Hel, som på mange måder forbindes med kristendommens helvede og Valhal, som forbindes med Paradis. Valhal blev set, som et sted for udvalgte krigere, som efter fald i kamp, blev bragt til gudernes hjem, Asgård, hvor de nu, sammen med guderne, skulle bekæmpe de onde, jætterne, ved dommedag.

Muligheden om at tilbringe efterlivet med guderne i Valhal, gjorde derfor, at vikingerne så en stor ære i at dø i kamp, mens andre former for død i forbindelse med sygdom og alder var frygtet.7

Hos vikingerne var der derfor stor opmærksomhed på egne bedrifter, og på hele tiden at gøre sig bemærkelsesværdig overfor guderne.

Harald Blåtand, der var den første danske konge, som blev døbt omkring år 965, lagde heller ikke skjul på egne bedrifter, selv i hans mindesten til sine forældre:

”Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”.8

Harald Blåtand, som dog i tiden, hvor kilden nedskrives allerede var kristen, viser stadig tydelige tegn fra den gamle tro, den hedenske vikingetid, hvor han på hans forældres mindesten til ære for hans slægt, selv skal ses for hans store bedrifter som konge af Danmark.