Indledning
I det følgende vil vi undersøge Wilhelm Freddies oliemaleri "Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne1" fra 1936, der er udstillet på Silkeborg Kunstmuseum. Lærredet har dimensionerne 124 × 99 centimeter.
På billedet ser vi et let bølgende, næsten fladt landskab, der strækker sig fra forgrunden mod en fjerntliggende baggrund.
Eller rettere sagt mod en afgrund, da de dybe revner i den golde og ufrugtbare jord afslører, at hvis man fortsætter, falder man ud i intetheden, ligesom det blev fortalt i gamle sømandshistorier, dengang man ikke vidste, at Jorden var rund.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis vi ser bort fra kvindelæberne, er jorden i maleriet sammensat af spidse tre- og firkantede former, mens skikkelsen primært består af bløde, organiske og mekaniske former.
Den stålgrå albue på armen ligner mest af alt drejeanordningen i en maskine. Slisken, hvorfra den røde væske flyder ud af organismen, leder tankerne hen mod en maskine.
Det er svært at afgøre, om det er blod eller rødvin, men væsken synes at have den tykke konsistens og sammenklumpning som blod.
Væsken drypper ned og lander i en allerede eksisterende pøl på jorden. Man kan spekulere på, om den nederste dråbe ved kvindens lænd også kommer fra udledningsrøret, da den ikke er på samme lodrette linje som de andre.
Figurens omrids skaber en stabil trekantskomposition. Hvis det ikke var for det rindende vand og blodet, der drypper fra røret, ville billedet være helt stillestående som en statue eller et monument.
Der er ingen vind, fanen bevæger sig ikke, de tunge skyer på himlen er i ro, og røgsøjlerne står lodret.
Det er svært at sige, om maleren har brugt et fugleperspektiv eller om det er størrelsen på figuren alene, der giver det indtryk. Uanset hvad virker figuren meget stor og skræmmende.
Overlappingen og størrelsesforholdet mellem de enkelte elementer samt gradationen af den brune farve på jorden og den blå farve på himlen skaber dybde i billedet.
Skyggerne, der tydeligst ses på mandens inderlår, ved vinglasset og langs kvindens overkrop, bidrager yderligere til denne effekt og fortæller os, at selvom lyskilden er skjult, kaster dens lys frontalt ind på figuren, måske lidt fra venstre.
Vi kan se, hvordan lyset reflekteres i den sorte arm, kanten af glasset og spidsen af fanen.
Skriv et svar