Indholdsfortegnelse
Redegørelse 1
Flere ældre 3
Borger vil ikke arbejde 5
Konkurrencestaten 6
Konklusion 8
KILDER: 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En velfærdsstat er i grove træk en statsform, der ikke overlader distributionen af sociale varer til markedet alene.

Alle borgerne i en velfærdsstat nyder visse grundlæggende sociale rettigheder garanteret af staten.

Velfærdsstaten sikrer at den levere det, markedet ikke kan levere tilfredsstillende.

Derfor håndt eres politiske kampe i velfærdsstaten ofte på denne måde: hvor meget skal staten blande sig i borgernes privatliv?

hvilket omfang skal staten omfordele social værdi? dette er kun få eksempler på, hvad politikere diskutere i de forskellige velfærdsstater.

Velfærdsstat spiller en stor rolle i Danmark og stort set i menneskers liv. De fleste af mennesker bliver født på offentlig sygehuse, som er “gratis” for alle.

Selv hvis man går på en privatskole betaler kommunen det meste af afgifterne. En velfærdsstat koster mange penge i Danmark, derfor betaler man i Danmark en høj skat sammenlignet med andre lande.

Men i andre lande er der mange ting som er private der bliver offentlige og gratis at bruge i Danmark.

Så vi betaler en stor del til skatten, for at få f.eks. hospitaler, skoler, vuggestuer og dagplejer og m.m. gratis i Danmark og det kalder man velfærdsstat.

---

Flere ældre skader faktisk velfærdsstaten i Danmark. I fremtiden vil den ældre befolkning være relativt stor i den danske befolkning.

Dette er en gradvis proces og begynder først for alvor at fungere efter 2010, og den når sit højdepunkt omkring 2040.

For hver 62-årig eller ældre er 3 mellem 17 og 61 år, og i 2040 vil der kun være lidt mere end 2 personer.

Selvfølgelig er der usikkerhed i fremtidens forudsigelser, men udviklingen kan forudsiges med relativt høj sikkerhed i de næste par år.

Demografiske ændringer vil have en direkte indvirkning på arbejdsmarkedet og de offentlige finanser. Arbejdsstyrken vil blive reduceret, hvilket vil sætte arbejdsmarkedet i en helt ny situation.

Reduktionen på arbejdsmarkedet betyder også relativt flere modtagere, f.eks. Pensioner, men vigtigst af alt "færre" skatteydere.

Derfor har befolkningsudviklingen medført betydelige udfordringer for det danske velfærdssamfund.

Det har gjort vi skal stille os selv et spørgsmål-hvad skal der justeres for at holde de offentlige finanser sammenhængende?

Der er mange muligheder, men få enkle eller afslappende muligheder. En mulighed er at øge skatterne-dette er dog ikke realistisk, fordi danske beskatningsniveauer allerede er høje, og internationalisering lægger pres på skattesystemet.

Offentlig gæld kan også stige, men det betyder, at "handlingen" vil blive videregivet til fremtidige generationer, og dette kan sætte den makroøkonomiske udvikling på en ustabil vej, som den var under stigningen i den offentlige gæld i 1970'erne og 1980'erne.

Derfor anbefales det ikke at øge skatter eller gæld som en løsning.