Indholdsfortegnelse
Redegørelse
Hvordan adskiller den danske velfærdsmodel fra andre velfærdsmodeller:
Analyser de udfordringer den danske velfærdsstat står overfor - både nu og i fremtiden:
Løsningsforslag til ovenstående problemer:
Kilder:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I Danmark er velfærdsmodellen meget præget af den skandinaviske velfærdsmodel også kaldt den universelle. Velfærdsmodellen bygger på flere forskellige grundsten som bl.a. sociale ydelser til alle.

Dette betyder at hjælp ikke kun er målrettet de svageste, men tilbydes til alle i samfundet. Denne slags ordninger betegnes som universelle og derfor bliver velfærdsmodellen også kaldt den universelle.

Den danske velfærdsmodel har kendetegn, såsom høje sociale ydelser, hvilket vil sige at der er “mange” af de ydelser som borgerne for af staten eller kommunen f.eks. hjælp til daglig økonomi eller kontante tilskud.

Et andet kendetegn kunne være at der også er mange gratisydelser. Den offentlige sektor tilbyder en række gratis ydelser for befolkningen, det gælder bl.a. lægehjælp og uddannelse.

Der er dog nogle ydelser hvor der skal ske brugerbetaling på en del af omkostningerne, men staten betaler resten. Dette gælder tandlægebesøg eller børnehaver.

Skattetrykket er bestemt også noget der skiller sig ud fra resten af verden, Danmark har i mange år været et af de lande med det højeste skattetryk.

I en undersøgelse lavet af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) som der kan ses på billedet, så har Danmark i 2019 haft det højeste skattetryk på 46,3% i 2019, ud af de 37 OECD lande.

Robin Hood konceptet er meget dominerende inden for den danske velfærdsmodel. Konceptet foregår ligesom i filmen, der tages fra de “rige” og gives til de “fattige”.

Dvs. at den sociale fordeling i Danmark er meget høj ift. andre lande. Vi er det land med den mest omfordelende velfærdsmodel og vi anses også for at være et af de lande der mest effektive til at “løfte” folk fra fattigdomsgrænsen.

Omfordelingen sker især ved de mange former for indkomstoverførsler, som primært ydes til lavindkomstfamilier dvs. kontanthjælp mm. Indkomstskattens progressive skatteskala gør osgå at der sker en omfordeling.

Det gør der fordi høj indkomsterne betaler en relativt større del af deres indkomst i indkomstskat. Dette kan dog siges at blive opvejet til en vis grad ved afgiftssystemet

idet de fleste afgifter er degressive. Kort sagt bruger lav indkomsterne en relativt større del af deres indkomst på betaling af moms og afgifter end høj indkomsterne gør.

Derved kan man konkludere at det ikke så meget de samlede skatter, der virker omfordelende, men at det primært er indkomstoverførsler og gratisydelser.

Noget af det nok mest karakteristiske der er ved både den danske, og skandinaviske velfærdsmodel er skattefinansieringen. Langt størstedelen af vores sociale ydelser finansieres gennem vores skat.

Alle skattekronerne kommer ind i den fælles “skattekasse” og derefter bliver der uddelt til forskellige ydelser. Det er er et specielt særpræg ift. den centraleuropæiske model.

---

Den danske velfærdsmodel også kaldet - den universelle velfærdsmodel - er opbygget med tanke på, at alle skal være lige og staten skal give mest mulig hjælp til alle.

Det er dog langt fra alle lande der har samme velfærdssystem som Danmark. Hvis man kører over grænsen til Tyskland, vil man møde et helt andet velfærdssystem - den centraleuropæiske velfærdsmodel (den selektive velfærdsmodel).

Denne velfærdsmodel er opbygget efter en lov der mener, at de hver måned skal betale et vist beløb til deres arbejdsgiver, som så fordeler dem på deres pension, forsikringer og arbejdsløshed.

Det vil sige at dine opsparinger og forsikringer afhænger af hvor mange år, du har været på arbejdsmarkedet og hvor villig, du har været til at arbejde.

Samtidig er det kun dem der er på arbejdsmarkedet, der får tildelt nogle få sociale ydelser, så hvis du ikke har et arbejde, er du afhængig af, at din familie forsørger dig.

Dette gør også at mange af de fattige og svage i samfundet bliver tabt, hvilket er helt anderledes end i Danmark, hvor vi fokusere på alle skal være lige og have samme muligheder.