Opgavebeskrivelse
Opgave 1
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 importkvoterne i Danmark og USA.
b. Forklar på baggrund af beregningerne i hvilket land multiplikatorvirkningen, alt andet lige, vil være størst.

Opgave 2
- Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer.

Opgave 3
a. Forklar - med inddragelse af udbuds- / efterspørgselsdiagrammet i bilag 3 – hvordan Centralbankens opkøb af realkreditobligationer kan forventes at påvirke kursen på USA’s realkreditobligationer.
b. Forklar sammenhængen mellem kursudviklingen og den direkte rente på USA’s realkreditobligationer.

Opgave 4
- Analyser med udgangspunkt i bilagene forhold der påvirker privatforbruget i USA

Opgave 5
- Vurder om USA har de samme muligheder og begrænsninger som Danmark for at anvende pengepolitikken og finanspolitikken til at øge den økonomiske vækst

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forklar hvordan USA’s og Danmarks velfærdsmodeller påvirker samfundsøkonomierne under en økonomisk krise. Inddrag de automatiske stabilisatorer

Begge lande har forskellige velfærdsmodeller. USA har den residuale velfærdsmodel, og Danmark har den universelle velfærdsmodel.

Hvis en af de lande bliver ramt har økonomisk krise, f.eks. på grund af en faldende eksport vil arbejdsløsheden typisk stige på begge lande.

Forskellen mellem Danmark og USA er, at i Danmark vil de arbejdsløse få støtte fra staten, mens man i USA selv skal forsørge sig. De arbejdsløse i USA har ingen indkomst, tværtimod kan danskerne holde størstedelen af deres forbrug videre.

Da de arbejdsløse i USA står uden indkomst, vil efterspørgslen falde, og videre sigt vil produktionen også falde. Med økonomens sprog vil der være en meget stor multiplikator virkning i USA.

Statens udbetaling har en stabiliserende effekt, som sker automatisk, uden at der kræves et politisk indgreb. Det ville sige at Danmark klarer sig bedre end USA, da Danmark har en automatisk stabilisatorer virkning på samfundsøkonomien, under en økonomisk krise.

Skattesystemet og dagpengesystemet virker som en automatisk stabilisator, der lægger en dæmper på svingningerne i den økonomiske aktivitet. Det ville sige at de automatiske stabilisatorer har en stor udglattende virkning på konjunktursvingninger.

Da USA har den residuale velfærd, som hverken har et højt Skat, eller høje moms- og afgiftskasser vil landet i en højkonjunktur have større økonomisk vækst ift. Danmark.

Men med multiplikatorvirkning opnår Danmark en stigende produktion, og indkomst. Figuren nendunder viser en illustration af udviklingen, over hvordan skatten dæmper et økonomisk opsving.

---

Den Amerikanske centralbank Federal Reserve vil opkøbe realkreditobligationer for 40 milliarder dollar om måneden i en ubegrænset, indtil arbejdsløsheden reduceres.

Centralbanken har direkte påvirket markedet. Hvis kursen på USA’s realkreditobligationer stiger, så stiger efterspørgslen også, men obligationsrenten vil falde.

Så efterspørgslen rykker mod højre på kurven. Hermed er der en ny ligevægtspris på diagrammet. Pengepolitikken er allerede ekstrem lempelig i USA.

Alle de former for lempelig økonomisk politik ender med at skabe høje inflation, ifølge bilag 2. Ifølge monetaristerne er det vanskeligt at få arbejdsløsheden ned på 3-5%.

USA’s centralbank forsøger dog at formindske arbejdsløsheden til 5,5%. Selvom Centralbanken prøver at formindske arbejdsløsheden, kan de risikere at gøre et større problem i længere sigt.

Fordi der skal måske gå op til et år for at få et præcist billede af den økonomiske udvikling. I mellemtiden kan økonomien vende til det positive, og den overførte lempelse vil gøre det være.

Centralbankens rolle er at sikre en stabil pengeforsyning, således at pengemængden vokser i takt med samfundets omsætning. En stabil pengeforsyning er forudsætningen for en stabil økonomisk udvikling.