Indledning
Den 8. november 2016 blev det særdeles uventet annonceret, at den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, havde vundet det amerikanske præsidentvalg, og derfor stod til at skulle overtage posten fra demokraten, Barack obama.
Præsidentkandidaten, Trump, har gennem hele sin valgperiode tydeliggjort overfor de amerikanske borgere, hvordan USA i de sidste mange år er blevet snydt af deres forskellige frihandelspartnere.
I den forbindelse har Trump afgivet et valgløfte om at retfærdig- gøre den globale samhandel samt at skaffe de outsourcede produktionsjobs tilbage til USA.
På baggrund af disse valgløfter har flere af verdens førende økonomer på forhånd dømt Trump ude af den amerikanske valgkamp, idet økonomerne mente, at valget af Trump som præsident for verdens største økonomi ville skabe en frygt for, på hvilke betingelser verdensøkonomien kunne forsætte.1
Dette giver anledning til at undersøge, hvorvidt Trump-administrationens handelspolitik er til gavn for den globale frihandel.
I denne sammenhæng vil der med udgangspunkt i forskellige handelsteorier blive redegjort fra USA's rolle i den globale frihandel.
Her vil der bl.a. blive taget udgangspunkt i Bretton Woods-systemet og Washington Konsensus Dernæst vil der blive foretaget en retorisk ana- lyse af 2 taler afholdt af den nuværende præsident, Donald Trump.
Talerne blev afholdt d. 28 juni 2016 og d. 1 oktober 2018 henholdsvis på en stålfakrik i Pennsylvania og foran Det Hvide Hus.
Endvidere vil omdrejsningspunktet for analysen være, hvordan Trump italesætter USA's handelspo- litiske strategier overfor de forskellige modtagere.
Afslutningsvis vil det blive diskuteret, hvorvidt Trump-administrationens handelspolitik er skadelig for den globale frihandel. I den forbindelse vil fokusset ligge på den globale bil- og stålindustri samt handelskrigen mellem Kina og USA.
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
1. Indledning 4
2. Handelsteorier 5
2.1 Adam Smith – De absolutte fordele 5
2.2 David Ricardo – De komparative fordele 5
2.3 Linders efterspørgselsteori 6
2.4 New Trade Theory 6
2.5 Neoerkantilisme 7
3. USA – fortaler for frihandel 8
3.1 Bretton Woods-systemet 8
3.2 Washington-konsensus 9
3.3 Det nye system 10
4. Delkonklusion 10
5. NAFTA - den uretfærdige frihandelsaftale 11
5.1 Præsidentkandidaten - Donald Trump 11
5.2 Den amerikanske økonomi 11
5.3 De amerikanske vælgere 13
5.4 Præsidentkandidatens retorik 14
6. USMCA – den retfærdige handelsaftale 15
6.1 Præsidenten - Donald Trump 15
6.2 Trumps handelspolitik gavner amerikansk økonomi 16
6.3 Den amerikanske befolkning 17
6.4 Den amerikanske præsidents retorik 18
7. Delkonklusion 19
8. Neomerkantilisme og samhandel? 20
8.1 Konsekvenserne af Trumps protektionisme i den globale frihandel 20
8.2 Har Præsident Trump en pointe med brugen af protektionisme? 24
9. Delkonklusion 26
10. Konklusion 28
11. Litteraturliste 29
11.1 Bøger 29
11.2 Avisartikler 29
11.3 Internetlinks 31
Bilag A1: Brasiliens eksportmarkeder i 2010 32
Bilag A2: Årlige produktion (BNP), eksport og investeringer 32
Bilag A3: Tale fra den amerikanske præsidentkandidat 33
Bilag A4: Tale fra den amerikanske præsident 44
Bilag A5: Vækstanalyse af flere scenarier ift. med handelskrigen 56
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den økonomiske krise i USA i 1970’erne resulterer bl.a. i, at den forhenværende præsident, Richard Nixon, beslutter, at den amerikanske dollar ikke længere skal være bundet til værdien af guld.
Dermed bliver de vigtigste valutaer i den globale økonomi flydende overfor hinanden. 24 Grundet den økono- miske krise sætter USA renterne op, hvormed olieprisen stiger markant.
De fleste af verdens ulande er på dette tidspunkt store olieimportøre, hvilket betyder, at ulandene ikke kan betale for olien, hvor- for de er nødsaget til at optage flere lån i de globale økonomiske IGO’er.
WTF og verdensbanken er tilhængere af den liberalistisk teori, hvilket betyder, at de lande som i denne periode skal optage yderligere lån i de to IGO’er bliver pålagt de såkaldte Washington Kon- sensus krav.
Disse krav indebærer en liberalistisk reformation af de enkelte landes økonomi, som bl.a. betyder, at den statslige regulering af handel bliver afskaffet.
Formålet med afskaffelsen er, at sikre den frie handel, hvilket yderligere skal bidrage til at skabe global vækst, som vil medføre, at ulandene vil være i stand til at tilbagebetale deres lån til IGO’erne.
Endeligt resulterer den økonomiske reformation i, at den tidligere GATT-aftale bliver omformet til den nuværende WTO – World Trade Organization.
På den måde kan de tre IGO’er sammen presse på for en yderligere liberalisering af verdenshandelen. Bilag A2 tydeligør resultaterne af USA’s liberalistiske reformation af verdensøkonomien.
Bilag A2 viser BNP i de enkelte lande målt i faste priser. For det første illustrerer bilaget, at verdens BNP siden år 1990 næsten er tredoblet og for det andet, at de udenlandske investeringer og eksport næsten er firdoblet.
På trods af ovenstående illustrerer bilag A2 dog, at verdens BNP er faldet markant i starten af finanskrisen i 2008.
Dette skyldes bl.a., at mange ulande ikke har opnået den økonomiske stabilitet, som USA havde håbet på. 30
3.3 Det nye system
Den manglende vestlige økonomiske stabilitet under finanskrisen betyder at lande såsom Irland og Grækenland bliver sat under administration af IMF og verdensbanken.
Hermed oplever den liberalistiske tro på uregulerede finansmarkeder et knæk, hvormed lande, såsom BRIK-landene, med en mere merkantilistisk tankegang er blevet en vigtigere deltager i den globale økonomi.31
4. Delkonklusion
Opsummerende på redegørelsen har USA siden afslutningen på Anden Verdenskrig været fortaler for den liberalistiske frihandel.
USA har igennem, Bretton Woods-systemet og særligt Washington Konsensus, formået at liberalisere den globale økonomi, hvilket har betydet, at den frie handel i dag er hovedårsagen til den mangeårige globale vækst.
Endvidere har USA gennem Den Internationale Valutafond formået at skabe et flydende valutasystem, hvormed neomerkantilismens markedsregulerende kræfter er blevet erstattet af liberalismens usynlige hånd.
Dog kan det konkluderes, at den liberalistisk frihandel i årene efter finanskrisen har resulteret i et faldende BNP blandt nogle af verdens største økonomier, hvorfor landene med en mere merkantilistiske handelspolitik er blevet en vigtigere deltager indenfor den globale frihandel.
Skriv et svar