Unges trivsel Mille Madsen

Indledning
I en verden, hvor teknologien er blevet uundværlig for de fleste mennesker, står vi overfor en kæmpe udfordring. Ungdommen er dybt integreret i den digitale verden, men er det virkelig hvad bunder i den høje mistrivsel vi i dag ser hos unge?

I forsøget på at forbedre unges trivsel har regeringen fastslået at det er det digitale, som om det er den eneste faktor bag alt mistrivsel. Men er det virkelig så simpelt?

Er det blot spørgsmålet om at skære ned på skærmtiden, der kan forbedre trivslen? Vi bliver nødt til at træde et skridt tilbage, og se hvad der reelt spiller ind i de unges mistrivsel.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Debatten om unges trivsel er fyldt med forskellige synspunkter. Mens nogle argumenterer for individets ansvar, peger andre på samfundets indflydelse på unges helbred.

Tekst 4b og 4c repræsenterer to vidt forskellige synspunkter, der kaster lys over dette komplekse emne. I tekst 4b ”Kære studerende – stram op” angriber Emilie Jäger de unge og deres manglende dedikation til hårdt arbejde.

Hun lægger ansvaret for deres trivsel direkte i deres egne hænder. Hun påpeger, at kravene på universiteterne ikke er for høje, men at den øgede mistrivsel ligger mere i unges manglende prioritering af tid, og deres afhængighed af sociale medier.

Mens hun understreger, at der er tid til alt det, de unge vil, påpeger hun behovet for at stramme op, slukke telefonen og tage ansvar for deres forpligtelser.

På den anden side har vi Marie Brixtofte fra tekst 4c ”Unge knækker ikke uden grund”. Hun fremhæver det forkerte i at kritisere de unges frustrationer og mener, at det er et samfundsansvar at skabe et miljø, hvor unge kan trives.

Brixtofte deler også sin egen personlige historie, og reflekterer over den belastning, der lægges på unge, ikke kun af dem selv, men af samfundets forventninger og idealer.

Denne brug af egne erfaringer, er brug af patos og gør hende sympatisk. Hendes mening bliver i højere grad valid, da hun har erfaring på området.

Hun opfordrer til at lytte til de unge, inddrage deres behov, og ændre samfundets strukturer for at støtte dem bedre.

’’Det er os voksne, der har ansvaret for det samfund, de vokser op i. Måske vi skulle kigge lidt på os selv, inden vi håner dem og ikke inddrager dem’’ udtaler Brixtofte sig. Jäger påpeger, at unges trivselsproblemer primært skyldes deres eget valg om at prioritere tid forkert.