DANSK – SAMTIDSHISTORIE OPGAVE
Ungdomsoprøret i Danmark

Indledning
Jeg har i min Dansk-Samtidshistorie opgave valgt at skrive om emnet ’Ungdomsoprøret i Danmark’, hvilket jeg har gjort med den begrundelse, at jeg finder dette emne meget spændende og finder de samfundsproblematikker som denne periode tog op særligt interessante.

Jeg vil i denne opgave redegøre for baggrunden for ungdomsoprøret i Danmark, samt redegøre for de væsentligste faser i tidsperioden fra 1960-1980.

Her vil jeg særligt fokusere på både de samfundsmæssige og politiske begivenheder som fandt sted.

Dernæst vil jeg analysere en selvvalgt tekst med tilknytning til ungdomsoprøret med særligt fokus på hvordan ungdomsoprørets værdier kommer til udtryk.

Jeg har valgt digtet: ”Det kommende” af Michael Strunge. Til sidst vil jeg diskutere ungdomsoprørets konsekvenser og hvorvidt denne har haft en betydning for eftertiden.

Indholdsfortegnelse
1.1 Indledning 2
2. Redegørelse For Baggrunden For Ungdomsoprøret I Danmark 2
2.1 Den Økonomiske Udvikling 2
2.1.1 Oprettelsen Af Christiania 3
2.2 Den Teknologiske Udvikling 3
2.2.1 Vietnamkrigen 3
2.3 Autoritære Forhold 3
2.3.1 Studenteroprøret På Københavns Universitet 4
Litterær Analyse Af: ”Det Kommende” – Michael Strunge 4
Kildekritisk Analyse Af: ”Det Kommende” 6
Delkonklusion 7
Diskussion 7
Konklusion 8
Kildeliste 9
Bilag 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
2. Redegørelse for baggrunden for ungdomsoprøret i Danmark
Det var mod slutningen af 1960’erne, hvor den vestlige verden nåede et udviklingsmæssigt højdepunkt.

I årtiet forinden havde landbruget været den vigtigste produktionsfaktor, men allerede i begyndelsen af 1960’erne begyndte industrien langsomt at erstatte landbruget.

I forlængelse af udbredelsen af industrien medførte dette ligeledes økonomisk vækst og lav arbejdsløshed.

Dette resulterede i, at folk fik flere penge mellem hænderne og i takt med at den danske befolkning oplevede en større velstandsstigning, medførte dette også et udvidede råderum blandt de unge, som ikke længere ville stå passive til.

En ny ungdomskultur spredte sig som en steppeild gennem hele vesten. De unge ønskede mere personlig frihed samt frigørelse fra den tidligere generations normer og forventninger.1

2.1 Den økonomiske udvikling
Som nævnt i ovenstående afsnit, var vesten præget af en stigende velstand fra slutningen af 50’erne til starten af 70’erne.

Denne velstand medførte, at man i modsætning tid tiden efter krigen, nu kunne realisere sine drømme om store parcelhuse og boligblokke. 60’erne blev også det helt store år for urbanisering, da mange borgere valgte at flytte ind til byerne og byernes udkant, som gjorde det muligt for dem at modernisere deres tilværelse med materielle goder som eksempelvis centralvarme og køleskabe.2

Det var blandt andet denne materielle tilværelse og tilgang til livet som de unge gerne ville frigøres fra – de søgte et liv med fokus på de menneskelige relationer, ikke et liv hvor ens materielle tilværelse skulle være udgangspunktet for ens lykke.3

Desuden ændrede livet sig også for de danske kvinder efter 1960’erne. I takt med at efterspørgslen efter danskproducerede varer steg og råvarepriserne faldt, blev behovet for arbejdskraft på det danske arbejdsmarked større.

Det blev ikke længere anset som uhørt, at kvinderne bevægede sig ud på det danske arbejdsmarked, og som resultat af dette var flere familier ikke længere alene afhængige af mandens indkomst, men var i stedet modtager til to indkomster.

Det at kvinderne bevægede sig ud på arbejdsmarkedet, blev også et tegn på en af de første samfundsmæssige ændringer i Danmark, nemlig frigørelsen fra den traditionelle kernefamilie, som tidligere havde domineret Danmark.

Den stigende indkomst blandt familierne var også en afgørende faktor i det at flere unge end tidligere valgte at få en længerevarende uddannelse.4