Ungdomsoprøret | DHO

Indledning
Hvad lavede de unge flower power hippier egentlig udover at ryge hash og have sex i det fri? Hvad kæmpede de for, og hvad fik de ud af det?

Ungdomsoprøret har betydet utroligt meget for det samfund, vi kender og lever i i dag.

De unge hippier skabte grundlaget for de nyfundne værdier, og de rettigheder, som den nuværende ungdom har og står for.

Det var ungdommen dengang, der valgte at gå imod de tidligere generationers konservative værdier og synspunkter. Men hvem startede egentlig bevægelsen, og hvordan gjorde de det?

I den første del af den følgende opgave vil der gøres rede for baggrunden for ungdomsoprøret, og hvilke forskellige måder det kom til udtryk på.

Den analyserende del af opgaven tager udgangspunkt i et tekstuddrag fra bogen “Hippie 1”, som er skrevet af Peter Øvig Knudsen, og udgivet af Gyldendal i 2011.

Her vil indgå en sproglig og kildekritisk analyse, som sætter fokus på, hvordan bogen iscenesætter hippiekulturen og tidens værdier.

Opgaven afsluttes med en diskussion, der vil gennemgå og give indblik i tekstens genre, samt hvorvidt man kan gøre brug af teksten som historisk kilde til begivenhederne, der skete mere end 40 år før bogen blev skrevet.

Indholdsfortegnelse
Resumé
1. Indledning………………………………………………………………. 1
2. Redegørelse…………………………………………………….…......….2
2.1 Studenterbevægelsen……………...………….…...………….............................2
2.2 Den ydre kamp…..........………………………………………………..........…… 2
2.3 Den indre rejse………...……………………………………….…………..........…3
3. Analyse………………………………………........…………………….. 4
3.1 Afsender og modtagerforhold………………………..………………….........….. 4
3.2 Diskursanalyse og modsætninger……...……………...…………………............ 4
3.3 Kilder og troværdighed.................................................................................... 5
4. Diskussion................................................................................................ 6
4.1 Genre…....…...................................................................................................... 6
4.2 Hippie 1 som historisk kilde............................................................................... 6
4.3 Ungdomsoprørets indflydelse på eftertiden.........................................................7
5. Konklusion............................................................................................... 8
6. Litteraturliste........................................................................................... 9

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
2. Redegørelse
Ungdomsoprøret var en antiautoritær strømning og subkultur i USA og Vesteuropa fra ca. 1965-75.

Den økonomiske vækst i de vestlige samfund efter 2. verdenskrig udvidede den enkeltes råderum, og de nye generationer ønskede mere personlig frihed.1 Det var en af grundene til at ungdomsoprøret begyndte.

1968 er et af de år der har fået størst betydning i Danmark. Det er året som mange ser som symbol på bl.a. ungdomsoprøret og den seksuelle frigørelse. I årene før og efter 1968 skete der store politiske og kulturelle omvæltninger både i og udenfor Danmark.

Det førte bl.a. til frigørelsen af pornoen, nye samlivsformer og studenterdemonstrationer. Når man taler om 1968, er det ofte en fællesbetegnelse for en længere række år med kulturel og politisk udvikling.2

2.1 Studenterbevægelsen
Studenterbevægelsen, også kaldet studenteroprøret, var et oprør, hvor universitetsstuderende demonstrerede for frihedsrettigheder og bedre undervisningsforhold.

I Danmark var det et fredeligt oprør uden større konflikter mellem de studerende og politiet. Under studenterdemonstrationen på Københavns Universitet den 23. april 1968, fik de unge oprørere endda ros med på vejen af den daværende rektor, Mogens Fog.3

Det danske studenteroprør var rettet mod et system, der i forvejen var indstillet på reform.

Det gjorde også, at studenterne fik nogle sejre. De havde bl.a. succes med at få ændret styrelsesloven, så de studerende selv fik mere at sige om undervisningen.

2.2 Den ydre kamp
Den ydre kamp var den udadvendte aktion for at blotlægge samfundets uretfærdigheder.

De fysiske oprør kunne både være demonstrationer på gaden og besættelser af universiteter, men senere var det også oprettelsen af de nytænkende fristeder som Christiania og Thylejren. De var forsøg på at skabe en alternativ livsstil til den borgerlige.

Inden for kunst, film, litteratur, teater m.v. blev der eksperimenteret med nyskabende debatformer, der skulle gøre folket mere opmærksomme på det borgerlige samfunds elendighed.

Der blev også demonstreret mod atomvåben og Vietnam-krigen.4 Denne generation var den første som ikke selv havde oplevet 2. verdenskrig, og de havde et andet syn på krig end de forrige generationer.

2.3 Den indre rejse
Den indre rejse omfattede flere forskellige forsøg på at udvikle sindet og bevidstheden. Hippierne var store tilhængere og repræsentanter af eksperimentering med selvrealisering og frigørelse.

De gjorde meget brug af citaterne “Make love, not war” og “Du skal ud hvor du ikke kan bunde”.

De afholdte såkaldte “love-ins” i Kongens Have i København, hvor beatbands som Steppeulvene gik hånd i hånd med hash og LSD, som blev beskrevet som det ultimative bevidsthedsfrigørende stof, men som senere medførte slemme psykoser for nogle.

Den personlige frigørelse indebar også eksperimenter med sex, seksualitet, at bo i kollektiver, økologi, alternativ mad og østlig religion.5

Det var generelt et miljø hvor man eksperimenterede meget med euforiserende stoffer, sex og seksualitet. De unge som var en del af ungdomsoprøret, også kaldet hippierne, var således meget nytænkende.

De var uenige med de forrige generationers værdier og måden det borgerlige, autoritære samfund var opbygget og blev styret på. Det hører vi også om i Peter Øvig Knudsens bog “Hippie 1”.