Indledning
Kære Kristian Weise (Generalsekretær i Oxfam IBIS)

Jeg har udarbejdet dette notat med henblik på at anbefale, hvilke tiltag der burde prioriteres i Nepal, på baggrund af en udviklingsøkonomisk landeanalyse. I notatet er to forskellige udfordringer samt en strategi/løsning for hver af de to udfordringer repræsenteret.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Efter mange års blodigt oprør og borgerkrig er Nepal endelig ved at finde fodfæste. Landet udviser gode tegn og en positiv udvikling, men Nepal står forsat overfor store udfordringer.

Nepal er nemlig blandt verdens fattigste lande. Henover de seneste 10 år fra 2008 til 2018 har Nepal specielt udviklet sig positivt i forhold til BNP pr. indbygger.

Denne faktor har haft en stigning på hele 118% fra 470,45 USD$ i 2008 til 1.025,79 USD$, hvilket svarer til mere end en fordobling. Denne faktor er steget i takt med, at befolkningsstørrelsen er steget med 5,33% fra 26.666.576 i 2008 til 28.087.871 i 2018.

Det samme gælder for levealderen. Denne faktor er steget med 5,78% fra 66,47 år i 2008 til 70,31 år i 2018. Børnedødeligheden har haft en relativt stort fald på henholdsvis 35,56%, og det samme gælder spædsbørns dødeligheden, som også har haft et relativt stort fald på 30,77%. Lægetætheden har næsten oplevet en fordobling på henholdsvis 80,56%. (Se bilag 1)

Hvis vi kigger på erhvervssektormodellen, så er der ingen tvivl om, at Nepal er placeret i fase 1, hvor den primære sektor, altså landbruget, er dominerende. Den primære sektor udgør hele 70,1% i 2018, men har haft et lille fald på 4,5% fra 2008 til 2018, hvilket vidner om, at flere rykker fra den primære sektor til den sekundære.

Landet er fortsat forankret i det gamle landbrugssamfund med en forholdsvis lille sekundær sektor på 12,9% og en endnu mindre tertiær sektor på 16,9%. Dog er den sekundære sektor steget med hele 16,2% fra 11,1% i 2008 til 12,9 i 2018. (se bilag 1)