Indledning
Medierne kan udvise kropsfremstillinger med mange forskellige hensigter, og vi kan som publikum få mange former for indtryk af hvordan den perfekte krop i dagens samfund skal se ud.
Men er vi i dagens samfund kommet til et punkt hvor det er ideelt bare at være sig selv? Eller fylder forestillingerne om den perfekte krop stadig for meget for det enkelte individ?
Jeg har derved fået til opgave at skrive en analyserende artikel, hvor jeg undersøger forskellige kropsfremstillinger i medierne.
Dette vil jeg undersøge ud fra to dokumentaruddrag, hvor jeg vil lave en sammenlignende analyse og fortolkning af uddragene.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Modtageren af begge dokumentarer er samfundet. Dokumentarerne tilhører den performative dokumentartype, da der lægges vægt på subjekternes perspektiv på virkeligheden samt følger vi deres personlige hændelser, erindringer og forståelser.
Selvom begge dokumentarer er udgivet i samme årstal, på samme tv-kanal og fokusere på samme emne nemlig om kroppen, så er de vidt forskellige
og fremstiller kroppen på to forskellige måder ved selve de personer som optræder i uddragene, samt hvordan de filmiske virkemidlers rolle kommer til udtryk.
Jeg vil nu analysere og fortolke de filmske virkemidler for begge dokumentaruddrag for at komme nærmere på fremstillingen af personerne og deres kroppe samt sammenligne de to uddrag.
I dokumentaruddraget fra ”tykke Ida” får vi som seer først øjeblik på dokumentarens titel ”Tykke Ida” der også bliver vist i store blokbogstaver sidst i introsekvensen (00.25-00.37)
Allerede her italesætter titels ordvalg det problem som dokumentaren har til formål at udvise set fra Ida’s synsvinkel af.
Det dokumentaren har til formål at udvise er at samfundet ser skævt til tykke mennesker og specielt i det offentlige rum, samt at mange tykke mennesker ser det som et tabu emne at tale højt om, og at de har svært ved at acceptere dem selv.
Uddragets introsekvens starter med et langt klip af Ida iført underbukser og en kort gul trøje danse i hendes stue (00.00-00.37), hvor kameraet er holdt i stillebillede.
Vi danner os derfor selv i starten et indtryk af Ida, og hvordan hendes forhold til hendes krop er, før vi møder hende. Hun fremstår slevsikker og modig, da hun danser til høj musik i sin lejlighed.
Derudover giver dette første møde med hende os et indtryk af, at dokumentaren er personlig for hende. Dernæst præsenteres vi får kropsaktivisten Ida, som er en ung kvinde der har vejet for meget hele sit liv.
Hun snakker omkring sine holdninger til hvordan kulturen i samfundet er at man skal være slank, hvis man vil være normal og attraktiv.
Skriv et svar