Indledning
Ønsket om at passe ind og være omgivet af mennesker, som elsker os, accepterer os for dem vi er og passer på os, ligger i vores natur, og det kan derfor godt være svært, hvis man ikke har dette i liv.

Det er ligeledes grunden til, at mange søger og stræber efter et fælleskab, hvorvidt om det er pigerne fra fodboldholdet, vennerne fra klassen eller andre piger der elsker at stå på skateboard.

Hvilket er lige præcis det skaterpigerne fra Don´t Give A Fox har gjort, og det er der blevet lavet en dokumentar om.

Uddrag
Fællesskabet og sammenholdet pigerne i skatergruppen har, bruger de til at bekæmpe deres frygter og angst.

De hjælper hinanden med at gøre de ting, de ikke selv er stærke nok til at gøre, hvilket er det introen viser.

Introen starter med at vi ser en pige sætte et lyserødt klistermærke på en lygtepæl, af det samme rævehoved som pigen lige fik tatoveret, hvilket allerede viser en helt anden stemning.

Derefter kommer der en helt masse farverige klips af pigerne hvor de skatere med en tøset rap/popsang underlagt, og dette fremstiller pigerne fra deres seje side (00:48).

De ni piger bliver hver i sig introduceret kort, de bliver filmet foran en graffiti væg, her laver de så nogle bevægelser/danse der karakteriser pigernes personlighed.

De udstråler sejhed, anderledeshed, hårdhed og coolness (01:04). Denne fremstilling af pigerne får dem til at fremstå som om, de er ligeglad med hvad andre tænker, afslappet og hviler i sig selv.

Dette viser sig så senere i uddraget, at de kun føler således når de er sammen, og når de er alene føler de det stik modsatte.

”Selvom vi har skatetet så længe synes jeg stadig det er angst provokerende at gå ind et sted alene” (01:13).

Pigerne sidder allesammen sammen i skaterhallen og snakker om, at ingen af dem faktisk rigtig tør at skate offentligt eller alene, de tør kun, hvis de er sammen med mindst en anden fra gruppen.