Indledning
Vi mennesker er flokdyr. Vi har brug at leve i grupper med andre mennesker, og vi har brug for at være en del af et fællesskab.

Fællesskab binder mennesker sammen, og fællesskab er med til at forme vores identitet. Især når man er ung spiller identitetsdannelse en væsentlig rolle i forbindelse med et fællesskab.

Dette er bl.a hvad man ser i dokumentaren Skaterpigerne - Don’t Give A Fox, der første gang blev sendt på DR3 d. 15 maj 2019. Her man møder man 4 piger, der har fundet glæde og fællesskab ved at skate sammen.

Pigerne udtrykker, at de førhen manglede fællesskab og var bange for, hvad andre folk tænkte. De samlede herefter en gruppe, hvor de kan være sammen om et fællesskab.

Uddrag
Blandingen af interviews og handling giver programmet et klart dokumentarisk præg og en tydelig autenticitetsmarkør.

Vi ser dem udfolde sig som skatere, og vi hører om deres tanker og følelser om eget liv. Der bliver bl.a. sat særligt fokus på Sofie, der er den eneste, som bliver interviewet alene i uddraget.

Her i interviewet spiller lyset en vigtig rolle, hvor lyset falder på Sofie og ramperne, mens mørket omfavner loftet og væggene (02:48).

Det fungerer som en kontrast mellem trygheden ved at skate og den mørke verden udenfor. Det tegner tydeligt, hvad der er vigtigt for Sofie, og hvilke udfordringer hun kæmper med.

Herudover bliver der benyttet nærbilleder af Sofie, som udtrykker hendes følelser og tanker. Sofie er i fokus, fordi hendes historie og baggrund passer rigtig godt til emnet ”Ung og sårbar”.

Der bliver brugt slowmotion til at underbygge Sofies følelsesmæssige fortælling om at være bange for, hvad andre folk tænker (02:56).

Slowmotion-effekten bruges som redskab til at sætte videoens hurtige handlingsforløb på pause og fokusere på den relevante replik, der underbygger emnet.

Dette redskab hjælper også seeren med at huske på, at programmet ikke handler om at skate, men om fællesskab og tryghed.

Uddraget fra ”Skaterpigerne – dont give a fox” har mange klip, hvor pigerne skater sammen. Optagelserne af pigerne skifter mellem kameraholdets optagelser og pigernes optagelser på mobiltelefonen.